Følg os på

Danmark

Nye anbefalinger om danske børns trivsel: Mobilforbud i skolerne og mindre forældreovervågning

Publiseret

 

Regeringerne i både Danmark og Sverige vil begrænse børns skærmtid i skolen. Foto: News Øresund

Mobiltelefoner i skoletiden bør forbydes for danske børn op til 13 år. Det mener Trivselskommissionen, som har fået til opgave af regeringen at komme med 35 anbefalinger til at forbedre børn og unges trivsel. Kommissionen peger også på det moderne forældreskab som en del af problemet. I Sverige vil regeringen gøre lignende tiltag. 

Som det første i rapporten skriver kommissionen, at begreberne trivsel og mistrivsel anvendes for stort/hvidt. Børn lærer ikke, at en del af livet også byder på ”modgang og udfordringer”, og at man med en diagnose sagtens kan føle trivsel og uden kan føle mistrivsel.  

Samtidig er der en tendens til, at børn ikke lærer at klare udfordringer selv, men at forældre prøver at løse problemerne for dem. Det gør dem i mindre grad i stand til at gøre sig erfaringer på egen hånd, mener kommissionen, som kommer med syv råd til forældre – blandt andet at de i mindre grad skal ”overvåge” deres børn.   

– Der er en tilbøjelighed til, at forældrene i nogen grad bliver overbeskyttende, og det kan risikere at slå om i en ny skrøbelighed, der kan føre til en mistrivsel, udtaler formand for kommissionen Rasmus Meyer til Danmarks Radio 

Derudover er en af kommissionens klare anbefalinger, at smartphones og tablets i skoletiden skal forbydes for børn op til 13 år, og det bakker regeringen op om.  

– Det er min opfattelse, at skærmen i høj grad stjæler barndommen fra mange af vores børn, udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på et pressemøde i tirsdags.  

Dog vækker det bekymring hos Skolelederforeningen. Til Berlingske har formand for foreningen Dorte Andreas udtalt, at regeringens ønske om indførelsen af et mobilforbud ”er i strid med en politisk aftale om mindre styring i skolerne”.  

– Med den ene hånd vil man sætte skolerne fri til at træffe beslutningerne selv, mens man med den anden vil lave en lovændring for dem, siger hun. 

I Sverige har regeringen i dag besluttet at gøre forskolen skærmfri for børn for at styrke deres indlæringsevne, rapporterer Sveriges Radio. I en pressemeddelelse fra regeringen siger undervisningsminister Lotta Edholm (L), at de nu sørger for »at forskolen skal være skærmfri for i stedet at give mere plads til bøger og mere bevægelse«.
(News Øresund)

Fakta: Trivselskommissionen 

Det var i 2023, at regeringen nedsatte Trivselskommissionen med 10 medlemmer og en formand, som fik til opgave at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge i alderen 0 til 25 år. For eksempel konkluderede hjælpeorganisationen Børns Vilkår i en rapport fra 2022, at hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse har lav livstilfredshed. Og i tirsdags udkom kommissionen så med 35 anbefalinger om bedre trivsel blandt børn fordelt på otte temaer som for eksempel pædagogik, karakterer og børns digitale liv.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv6 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund12 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed14 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige14 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked1 dag ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv1 dag ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.