Arbejdsmarked
Strejke truer byggeriet af forskningsanlægget ESS

Svenske Byggnadsfacket varsler med en strejke, blandt andet for bygningsarbejdere ved forskningsanlægget ESS i Lund. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Over en million svenskere påvirkes, når 200 overenskomstaftaler udløber i nat. Forhandlingerne om nye aftaler går mange steder sløjt. Svenske Byggnadsfacket varsler med en strejke, blandt andet for bygningsarbejdere ved forskningsanlægget ESS i Lund og stationen Knutpunktet i Helsingborg.
Byggnads kræver en lønstigning på 3,2 procent, samt blandt andet flere lærlingeansættelser og kontrol med arbejdsgiverne. Det er arbejdsgiverorganisationen Sveriges Byggindustrier ikke klar til at efterleve og ønsker i stedet at indføre en såkaldt introduktionsansættelse for mere enkle opgaver, til en lavere løn.
Hvis der ikke bliver indgået en aftale inden d. 12. april vil 2.600 bygningsarbejdere gå i strejke. Udover dem der arbejder på ESS og Knutpunkten, omhandler varselet de ansatte hos Swerock i Ängelholm, Sydsten i Malmø og Skanskas ansatte der arbejder på Mariaporten i Ängelholm.
Rundt regnet omfatter de mere end 200 overenskomster 1.260.000 ansatte og udløber d. 31. marts, skriver svenske Aftonbladet. De handler om både lærere, industriarbejdere såvel som ansatte i detailhandlen og transportbranchen. Også de svenske maleres fagforening Målarfacket varsler en mulig strejke.
Den vigtigste årsag til at de mange fagforeninger og arbejdsgivere ikke har kunnet enes ved dette års overenskomster, er at der endnu ikke er indgået en aftale hos industrien. Den aftale fungerer normalt som en slags skabelon, i forhold til hvor høj en lønstigning andre brancher kan kræve. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige9 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund11 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur9 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
