Følg os på

Erhverv

Findus nedlægger produktionen i Skåne og flytter den til Tyskland

Publiseret

 

Findus webb

Findus nedlægger fabrikken i Bjuv, der blandt andet producerer frosne ærter der høstes med egne mejetærskere rundt omkring Skåne. Foto: News Øresund

Findus nedlægger produktionen i Bjuv i Skåne, hvor virksomheden blev grundlagt i 1941. Produktionen af ​​frosne færdigretter og grøntsager flyttes til ejeren Nomad Foods fabrik i Reken i Tyskland. Virksomheden har varslet afskedigelse af 450 medarbejdere og vil flytte det administrative personale til et nyt kontor i Malmø. For landbruget i Skåne betyder Findus beslutning om at flytte produktionen til Tyskland at dyrkningen af ærter er i fare. De nyhøstede ærter skal fryses inden for få timer.

Beskeden landede torsdag som en bombe i Bjuv. Så sent som i juni 2015 tog Findus et nyt fuldautomatisk frostlager i Bjuv i brug og talte dengang om at danne “Food valley of Bjuv.” To måneder senere købte den nydannede britiske fødevarekoncern Nomad Foods Findus’ europæiske aktiviteter for 6,7 mia. svenske kroner. Nu nedlægges fabrikken i Bjuv. Medarbejdere, der arbejder med salg, marketing og support af Bjuv foreslås at flytte til et nyt kontor i Malmø i 2016 eller 2017. Findus’ aktiviteter i Loftahammar nord for Västervik er ikke berørt. Efter nedlægningen i ​​Bjuv, vil Findus have 175 medarbejdere tilbage i Sverige, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Findus Sverige AB har en omsætning på ca. 2,5 milliarder svenske kroner.

CEO for Findus Sverige, Henrik Hjalmarsson, udtaler at lukningen skyldes en overetablering, kombineret med at Bjuv ligger for langt væk fra de store markeder i Syd- og Vesteuropa, hvilket giver høje transportomkostninger. Han understreger, at Findus ikke vil stoppe med at købe produkter eller råvarer fra Sverige. Spørgsmålet er, hvad der sker med den store skånske ærtehøst, når Findus’ ærteproduktion i Skåne ophører. Findus har en flåde af specielle ærtemejetærskere, der roterer mellem landmænd i Skåne, der har en kontrakt med Findus, og hvor de nyhøstede ærter fryses i Bjuv inden for få timer.

Findus blev grundlagt i Bjuv i 1941. Dengang købte konfekturevirksomheden Marabou den lille skånske Frugtvin & Likørfabriken i Bjuv som blev omdøbt til Findus, som er en forkortelse af frugtindustri. Det var Findus, der introducerede dybfrostvarer i Sverige i 1940’erne. 1962 købte schweiziske Nestle Findus, som i 2000 blev købt af det Wallensbergske EQT for at i 2006 at blive solgt til det britiske investeringsselskab Foodvest. To år senere flyttede Findus hovedkontoret fra Bjuv til Malmø, men efter endnu et ejerskifte, hvor Foodvest blev solgt til Lion Capital blev hovedkontoret flyttet tilbage til Bjuv. Ejerskabskarrusellen fortsatte sidste år, hvor Nomad Foods købte Findus for derefter at købe frostvaregiganten Iglo Group. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur3 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning3 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern5 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern6 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund7 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund1 uge ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern1 uge ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.