Byggeriet af ESS’ acceleratortunnel går hurtigere end planlagt

Mats Lindroos er chef for opførslen af acceleratortunnellen ved ESS. Den 537 meter lange tunnel er seks meter bred og 3,5 meter høj. Foto: News Øresund – Anna Palmehag.

I fredags havde konsortiet bag forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) i Lund, rejsegilde for acceleratortunnellen. Opførslen af tunnellen – som bliver taget i brug i 2019 – har ind til videre kostet færre penge end beregnet og er to måneder længere fremme end tidsplanen. Det fortæller Skanskas projektdirektør Dan-Magnus Sköld til News Øresund.

Tykke betonmure omgiver den 537 meter lange acceleratortunnel og en zigzag-formet indgang så intet af den ioniserede stråling – i værste fald – kan slippe ud. Og ovenpå taget bliver der til sidst spredt et tykt lag jord. I tunnelen bliver protoner sendt igennem et lang rør, så de – med næsten lysets hastighed – kan støde ind i et mål udgjort af wolfram og derved frigøre neutroner. Neutronerne skal anvendes til at belyse de materialer der skal studeres, for at få et billede af deres dynamik og struktur på atom- og molekyleniveau.

Mats Lindroos, chef for acceleratorbyggeriet ved ESS, guider en gruppe af journalister igennem tunnelen og forklarer hvordan kæmpemæssige fryseelementer skal placeres og hvordan protonerne bliver affyret af en slags brintgasflaske.

I et stykke tid endnu er acceleratortunnellen næsten tom, men der bliver snart mindre plads. Mellem en kvart og en halv million tekniske komponenter skal installeres i den og i bygningen ved siden af, som kommer til at rumme en stor del af de videnskabelige instrumenter. De kommer fra 23 forskellige forskningsinstitutter i hele Europa, blandt andet Århus Universitet, og udgør en del af landenes bidrag til ESS.

”Hvis vi skulle bygge alting selv, ville det tage for lang tid – mellem fem og ti år. Derfor får vi hjælp fra dem som har specialistkompetencerne” siger Mats Lindroos.

Det videnskabelige installationsarbejde begynder i efteråret og ved fredagens rejsegilde blev det fejret, at byggearbejderne snart kan overlade arbejdet til forskerne – i hvert fald i acceleratortunnellen. Eftersom opførslen af forskningsanlægget sker i forskellige etaper er andre dele fortsat på tegnebrættet. Først i 2025 skal ESS stå helt færdigt.

Iført det sikkerhedsudstyr som alle på byggepladsen skal bære, taler Mats Lindroos varmt om forskningsanlæggets fremtid. Tidligere arbejdede han ved forskningsanlægget CERN i Schweiz og fortæller hvordan han plejede at stå ved dens videnskabelige kerneinstrument og tænke på alle de Nobelpriser den har været medvirkende til at vinde.

”Jeg håber andre kommer til at stå her på ESS og tænke det samme” siger han.

Mats Lindroos skjuler ikke at denne fredag er en stor dag for ham.

”Selvfølgeligt er det en særdeles speciel følelse når man står hernede. Det er svært ikke at blive lidt rørt. For en fysiker som mig, at være med til at bygge sådan et projekt – det kan man kun håbe på en gang i livet siger han.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: ESS

Materialforskningsanläggningen European Spallation Source opføres som et europæisk samarbejdsprojekt i udkanten af Lund og bliver verdens mest kraftfulde neutronkilde. Datacenteret er placeret i København.

Neutronkilden gør det muligt at studere materialer på molekyle- og atomniveau, med udgangspunkt i biovidenskab, materialevidenskab, arkæologi og magnetisme. ESS forventes at levere sine første neutroner inden 2020.

Fuldgyldige medlemslande med stemmeret er: Danmark, Estland, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Fire lande har observatørstatus med udsigt til at blive fyldgyldige medlemmer i en nær fremtid: Belgien, Holland, Spanien og Storbritannien (Kilde: ESS).