Sund & Bælts finansieringsmodel afgørende for Femern Bælt-byggeriet

Det kan betale sig at låne til ny infrastruktur, konstaterede Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør for det statslige danske infrastrukturselskab Sund & Bælt, da han torsdag talte ved et møde på Danmarks ambassade i Stockholm. Storebæltsbroen alene forventes at skabe en samfundsøkonomisk gevinst på 379 milliarder danske kroner over 50 år, konstaterede han.

Danmark har udviklet en model for store infrastrukturprojekter, der opføres af det statslige selskab Sund & Bælt, som blandt andet ejer Storebæltsbroen og halvdelen af Øresundsbroen, og som nu bygger Femern Bælt-tunnelen. Finansieringen sker gennem lån, der tilbagebetales via brugerbetaling fra dem, der benytter forbindelsen. Dermed belastes statsbudgettet ikke.

– Uden den model havde det ikke været muligt at bygge Femern Bælt-tunnelen, sagde Mikkel Hemmingsen til publikum, der blandt andet bestod af svenske rigsdagsmedlemmer og repræsentanter fra ledelsen i det svenske Trafikverket.

Når det gælder Storebæltsbroen, påpegede Mikkel Hemmingsen, at trafikken overstiger prognoserne. Flere rejser over Storebælt, kortere rejsetid og lavere priser end med færgerne bidrager til, at Storebæltsbroen skaber en samfundsøkonomisk gevinst på 379 milliarder kroner over 50 år.

Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør, Linus Eriksson, fremhævede på seminaret, at den danske model med Sund & Bælt også betyder, at der skabes en sammenhængende transportkorridor fra København via Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. Han mener, at Sverige bør følge trop og fokusere på en Øresundskorridor op til Hallsberg.

– Vi skal turde gøre noget nyt, sagde han.

Skånes landshövding, Peter Danielsson, afsluttede aftenen med at fortælle om sin nye opgave fra regeringen med at udarbejde en plan for, hvordan den svenske del af Øresundsbroens fremtidige overskud kan bruges til ny infrastruktur i den svenske del af Øresundsregionen. Det drejer sig om cirka 25 milliarder svenske kroner frem til 2050. Planen udarbejdes efter dialog med blandt andre kommuner, regioner, trafikoperatører og erhvervslivet.

Peter Danielsson konstaterede, at en udfordring bliver at komme med forslag, som ikke allerede indgår i den nationale infrastrukturplan, men som indebærer nye investeringer eller fremrykning af projekter. I en efterfølgende samtale med Trafikverkets generaldirektør, Roberto Maiorana, blev de to enige om, at overskuddet fra Øresundsbroen skal lægges oven i den nationale plan.

(News Øresund)