Følg os på

Politik

Miljøpartiet mister halvdelen af sine medlemmer

Publiseret

 

Isabella Lövin er den kvindelige partileder af Miljøpartiet, som på det seneste har mistet godt halvdelen af sine medlemmer, samtidig med at partiet sendes under spærregrænsen i de seneste meningsmålinger. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Det svenske regeringsparti Miljøpartiet mister halvdelen af sine medlemmer i forhold til begyndelsen af regeringsperioden. Samtidig er partiet sendt under spærregrænsen til riksdagen i de seneste meningsmålinger af Novus.

Miljøpartiet bløder. Bløder medlemmer, og bløder stemmer. Partiet er gået fra cirka 20.000 medlemmer i begyndelsen af regeringsperioden til nu at have godt 10.000 medlemmer, altså en halvering af medlemsskaren, skriver Sydsvenskan.

Miljøpartiets partisekretær, Amanda Lind (MP), anerkender en dårlig medlemsudvikling i regeringsperioden, men fastholder, at set over en længere periode så udvikler partiet sig stadig positivt:

– Medlemsudviklingen i regeringsperioden har ikke været god, men ser man på længere sigt, en tiårsperiode, så hører Miljøpartiet til de partier, som har øget sit medlemstal, siger hun til Sydsvenskan.

Det er særligt blandt unge mennesker, at partiet traditionelt set har hentet mange af sine stemmer. Til valget i 2014 udgjorde unge i alderen 18-29 år 12,8 procent af Miljøpartiets samlede stemmeandel, skriver SVT Nyheter med henvisning til en meningsmåling foretaget af Novus. Men nu er selv de unge begyndt at vende partiet ryggen, og kan således regne med at få blot 4,9 procent af de unges stemmer.

Tilbage i 2014 var Miljøpartiet med til at danne regering sammen med de svenske Socialdemokrater. Nu er det 2018, og der er riksdagsvalg til efteråret, men denne gang er det usikkert, om de overhovedet kan samle nok stemmer til at træde ind i riksdagen.

Miljøpartiet står nemlig til at få 3,8 procent af stemmerne, og spærregrænsen er på fire procent. Det er et markant fald i stemmeandelen sammenlignet med valget i 2014, hvor partiet, ifølge den svenske valgmyndighed, opnåede 6,9 procent af stemmerne. I Danmark er spærregrænsen til Folketinget på to procent.

(News Øresund)

Miljöpartiet de Gröna

Miljøpartiet, egentlig Miljöpartiet de Gröna, blev dannet i 1981, og tager ideologisk afsæt i miljøbevægelsen, og forsøger at føre en grøn politik. Partiet er også meget optaget af spørgsmål vedrørende ligestilling, hvilket understreges af deres regel om både at have en mandlig og en kvindelig partileder. De nuværende partiledere er Gustav Fridolin og Isabella Lövin.

Derudover har partiet traditionelt set stået for en inkluderende indvandringspolitik. Til trods for det har de i løbet af regeringstiden været med til at stramme indvandringspolitikken på en række områder, hvilket kan være en mulig del af forklaringen på, hvorfor medlemmer og vælgere forlader partiet.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv12 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund18 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed20 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige20 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked2 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige2 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv2 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.