Følg os på

Arbejdsmarked

Skånske virksomheder forventer få ansættelser i efteråret

Publiseret

 

Det bliver ikke ligeså nemt at finde arbejde til efteråret i Skåne som det var sidste år. Det er forventningerne blandt skånske arbejdsgivere, der blandt andet har problemer med at finde personer med rette kompetencer, viser prognose fra ManpowerGroup, som yderligere understøttes af Svenskt Näringsliv. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

I løbet af efteråret forventer skånske arbejdsgivere en udvikling i beskæftigelsen på blot to procent, viser ManpowerGroups arbejdsmarkedsprognose. Det skyldes en generel mangel på kompetent arbejdskraft, forklarer arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv.  

De høje forventninger til et større udbud af arbejdspladser i Skåne er begyndt at drosle ned. Med en forventet udvikling i beskæftigelsen på blot to procent er det et markant fald sammenlignet med tidligere perioder. Sidste år i samme periode forventede man en stigning på 19 procent, mens man i forrige kvartal i år forventede en stigning på otte procent.

Den neddroslede forventning skyldes blandt andet mangel på rette kompetencer. En fjerdedel af rekrutteringsforsøg landet over mislykkes nemlig som følge af mangelfulde kompetencer, mens det for skånske virksomheder mislykkes næsten halvdelen af gangene, forklarer Svenskt Näringslivs stedfortrædende regionschef for Malmø, Carola Netterlid:

– Problemet er værst inden for håndværksprofessionerne, men kompetencemanglen rammer bredt, og der er få virksomheder, som ikke påvirkes, siger hun i en mail til News Øresund.

At Skåne støder ind i problemer med kompetencemangler oftere end andre steder i landet understøttes yderligere af ManpowerGroups prognose, hvor de skånske prognosetal er de absolut laveste for efteråret.

For at løse problemet foreslår Carola Netterlid, at man blandt andet reformerer uddannelsessystemet efter arbejdsmarkedets behov, og i højere grad opfordrer unge til at uddanne sig inden for områder, der mangler arbejdskraft.

Derudover bør arbejdsformidlingen også reformeres og matchning lægges hos andre aktører, siger hun:

– I dag er mistilliden til myndighed stor blandt virksomhederne, og flere lykkes faktisk at finde personale via sociale medier end via Arbetsförmedlingen.

En anden knast for arbejdsmarkedet er udenlandsk arbejdskraft. På den ene side udvises indvandrere med brugbare kompetencer på grund af trivielle fejl, forklarer Carola Netterlid. På den anden side skal nyankomne indvandrere hurtigere på arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet kan opnås gennem bedre uddannelse og hurtigere validering.

– Der er en stor gruppe nyankomne med lav uddannelse, som hurtigt behøver at komme i arbejde, men det svenske arbejdsmarked har rejst store murer i form af høje startlønninger og komplekse regelværk, siger Carola Netterlid og tilføjer, at Svenskt Näringsliv sammen med fagforeningerne har udarbejdet et forslag til regeringen om ”etableringsansættelser”, der skal gøre det muligt for virksomheder at ansætte nyankomne personer i en begrænset tid for lavere omkostninger.

ManpowerGroup fremhæver desuden fire arbejdsområder, der forventes at have brug for mere arbejdskraft i løbet af efteråret. Det er engros- og detailhandel (+16 procent), fabrikation (+16 procent), hotel- og restaurantbranchen (+14 procent) og byggebranchen (+13 procent). Tallene er for hele landet.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern1 dag ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur5 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige5 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation5 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern5 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark6 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur6 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.