Politik
Liberalerna ligger under spærregrænsen til Riksdagen

Liberalernas partileder Jan Björklund risikerer at havne udenfor Riksdagen, hvis der kommer nyvalg. Foto: News Øresund
Hvis der var nyvalg i Sverige i dag, ville Liberalerna kun opnå 3,7 procent af stemmerne og dermed miste sine pladser i parlamentet. Det viser meningsmåling fra Novus som publiceres af SVT Nyheter. For at et svensk parti kan træde ind i Riksdagen, skal de have minimum fire procent af stemmerne i hele landet eller 12 procent af stemmerne i en af Sveriges 29 valgkredser.
Krisen for Liberalerna er blevet værre siden Riksdagsvalget i september, viser SVT/Novus meningsmåling, hvor partiet kun får 3,7 procent af stemmerne – den laveste notering Novus har målt siden starten af 2006.
Også Miljöpartiet ligger nær spærregrænsen med 4,3 procent af stemmerne. Den helt store vinder er Sverigedemokraterna, som ifølge meningsmålingen øger til 19,2 procent af vælgernes støtte. Hermed er Sverigedemokraterna nu ligeså store som Moderaterna, Sveriges andenstørste parti.
Det politiske dødvande, der i øjeblikket råder over svensk politik, kan givetvis lede til udskrivelsen af et nyvalg, hvor svenskerne igen må drage til stemmeurnerne. Et nyvalg ville dog være risikabelt for Liberalerna og Miljöpartiet, da partierne dermed kunne havne udenfor Riksdagen ifølge SVT/Novus meningsmåling. (News Øresund)
SVT/Novus meningsmåling november 2018
Vänsterpartiet 7,9%
Socialdemokraterna 29,8%
Miljöpartiet 4,3%
Rødgrøn blok. 42,9%
Centerpartiet 8,9%
Liberalerna 3,7%
Moderaterna 19,2%
Kristdemokraterna 5,9%
Blå blok 37,7%
Sverigedemokraterna 19,2%
Øvrige 1,1%
Kilde: SVT/Novus på baggrund af telefoninterview med 5.050 personer i perioden 15. oktober – 11. november.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
