Følg os på

Samfund

Aktuelt i Øresundsdebatten i uge 3: Flere svenske tropper på Gotland, kritik af dumpning i Køge Bugt og truslen mod den frie bevægelighed i Norden

Publiseret

 

Foto: Emy Åklundh/Försvarsmakten Bildmontage: News Øresund

Sverige sendte flere tropper til Gotland og flyttede tropper indenfor Skåne, da russiske landgangsskibe ankom i Østersøen. Det første spadestik til Københavns kunstige halvø Lynetteholm blev taget med miljøforkæmpere og politikere side om side, mens den svenske miljøkritik fortsætter mod anlægningen af halvøen, der fører til dumpning af bundsedimenter i nærheden af svenske farvande med Natura 2000-områder. Bekymring for, at 70 års fri bevægelighed i Norden er truet. Det er nogle af de emner, der har været i fokus i den seneste tids debat. News Øresund overvåger og samler løbende aktuelle debatartikler og fordybende reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen og samarbejdet mellem Danmark og Sverige.

Sydsvenskan 20. januar 2022: Københavns nye halvø – C og V kræver skarpere svar fra regeringen om de miljømæssige risici for Øresund
“Danmark skal holde op med at bruge Øresund som kloak – og Sverige skal holde op med at acceptere, at de gør det” siger det danskfødte svenske medlem af Riksdagen, Niels Paarup-Petersen (C), til Sydsvenskan, der rapporterer, at protesterne mod anlægningen af Lynetteholm nu er nået op på svensk regeringsniveau. Niels Paarup-Petersen har stillet et skriftligt spørgsmål til den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll om, hvorvidt hun agter at handle for at sikre, at den danske regering garanterer, at vand- og kystområder på svensk territorium ikke vil blive påvirket negativt af opførelsen af Lynetteholm i København. Også Elin Segerlind, medlem af Riksdagen og miljøordfører for Vänsterpartiet, stillede et lignende skriftligt spørgsmål til Annika Strandhäll og spurgte også, om Sverige skal indlede forhandlinger med Danmark om at stoppe anlæggelsen af Lynetteholm. Ifølge Sydsvenskan har Annika Strandhäll skriftligt svaret, at regeringen prioriterer beskyttelsen af Øresundsøens marine økosystem højt og påpegede i svaret, at Sveriges samråd med Danmark om Lynetteholm stadig er i gang. “I øjeblikket drejer samrådet sig bl.a. om miljøovervågningen af dumpningen af muddermasser i Køge Bugt, hvor de svenske myndigheder stadig har synspunkter”, skriver Annika Strandhäll til Sydsvenskan.

TV2/Lorry 16. januar 2022: Store protester mod dumpning af slam i Køge Bugt – borgmester frygter for havmiljøet ud for Stevns
“Demonstranter var i dag draget til Københavns Havn for at ytre deres harmdirrende protest mod Lynetteholmen – et bolig- og klimasikringsprojekt på en kunstig ø i havet ud for nationens hovedstad. Ifølge kritikerne medfører projektet en anseelig risiko for miljøforurening også her i sendeområdet”, skriver TV2/Lorry.

TV2/Lorry 15. januar 2022: 100 både demonstrerede mod Lynetteholm: “Vores fælles hav – ikke jeres losseplads. Slam jer”
“Op mod 100 både demonstrerede lørdag mod dumpningen af slam i Køge Bugt som konsekvens af det gigantiske anlægsbyggeri Lynetteholm i Københavns Havn. Demonstranterne frygter for havmiljøet”, skriver TV2/Lorry.

Sydsvenskan 20. januar 2022: Seks russiske landgangsskibe styrer forsvarets bevægelser i Skåne “Siden juleweekenden har de svenske forsvarsstyrker været grupperet på stadig nye steder langs Skånes kyster. Omgrupperingerne kontrolleres af hvordan seks russiske landgangsskibe bevæger sig”, skriver Sydsvenskan. Ifølge oberst Per Nilsson, der leder territorialforsvaret i Skåne, er formålet med bevægelserne at forhindre muligheden for fjendtlig landgang.

Sveriges Television 16. januar 2022: Flere soldater forstærkede Gotland lørdag
Lørdag eftermiddag ankom en ekstraindsat passagerfærge til Visby Havn med et stort antal kampkøretøjer og militærpersonale, rapporterer Sveriges Television. Det var den tredje militære forstærkning af Gotland på 24 timer. Tidligere var yderligere en færge og et fly ankommet til øen med militært personale og udstyr. Ifølge Försvarsmakten er der tale om en tilpasning af beredskabet på grund af den sikkerhedspolitiske situation.

TV2/Bornholm 16. januar 2022: Analytiker: Militære bevægelser øget i Østersøen
Både NATO og Rusland øger i disse uger sin militære tilstedeværelse i Østersøen, efter at spændingerne imellem dem er øget, lyder det fra en militæranalytiker, rapporterer TV2/Bornholm.

Politiken 16. januar 2022: Har du haft et billede af Sveriges strategi som værende helt til rotterne? Så har du misforstået noget
Politiken skriver om Danmarks og Sveriges forskellige coronastrategier, og konstaterer, at konsekvenserne ikke er så forskellige: “Og meget tyder på, at når vi med misundelse i øjnene har set billeder af svenskere på cafeer og restauranter, mens vi selv har gemt os væk inden døre og hver for sig, så er det om Sveriges mindre heldige strategi nok ikke hele sandheden. For måske afviger de to strategiers konsekvenser slet ikke så meget fra hinanden, som vi går og tror”.

Dagens Nyheter 15. januar 2022: DN Debatt. ”70 år med fri bevægelse indenfor Norden er truet”
I et debatindlæg i Dagens Nyheter skriver kommunalrådene i Lund, Strömstad og Haparanda: “Forestil jer, at der blev oprettet en grænsekontrol på Guldbron ved Slussen, og at Stockholm blev flået fra hinanden. Det er virkeligheden i Haparanda-Tornio. I Strömstad er er butikkerne gabende tomme, og Øresundsregionen rammes hårdt i pandemiens spor. Da der var mest brug for det nordiske samarbejde, har det fungeret aller dårligst.”

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv2 uger ago

Øresundsbroens 25-års jubilæum i fokus, da svensk CEO-netværk mødtes i København

Da det sydsvenske CEO-netværk Friends of Executive samlede 170 personer i en af de store sale på Hotel D’Angleterre i...

Danmark2 uger ago

Arla Foods fusionerer med tysk mejerikoncern

I denne uge blev det annonceret, at mejerikoncernen Arla Foods slår sig sammen med sin tyske pendant, DMK Group, og...

Danmark2 uger ago

Kongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum

Öresundsbron fejrer 25-års jubilæum, og ligesom ved indvielsen fejres den med kongelig pragt. Den 1. juli modtager det svenske kongepar...

Øresund2 uger ago

Flytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark

Ifølge nye statistikker fra Region Skåne er antallet af flytninger tværs over Øresund steget i løbet af året. Det skyldes...

Politik2 uger ago

Helsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde

I maj næste år får Helsingborg besøg af NATO-landenes udenrigsministre til et uformelt udenrigsministermøde. – Det er med stolthed, at...

Politik3 uger ago

Svensk politik: En minister og to partiledere i Liberalerna fratræder deres poster

Mandag meddelte tre tunge navne inden for Liberalerna, at de trækker sig fra deres poster. Først trådte ligestillingsminister Paulina Brandberg...

Sverige3 uger ago

Den svenske inflation faldt i marts

Inflationen faldt fra februar til marts; det viser foreløbige tal fra SCB, den svenske statistikmyndighed. På årsbasis faldt forbrugerprisindekset målt...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.