Følg os på

Arbejdsmarked

Antallet af svenske Øresundspendlere faldt mere under finanskrisen end under migrations- og coronakrisen

Publiseret

 

Just nu er der ikke så mange som pendler over Øresund på grund af coronapandemien. Men antallet af svenskere som har en lønindkomst på den danske side er ikke faldet så meget, som man kan tro, når der redegøres for trafikpendlingstallene over Øresund. Ifølge statistik fra STAR havde 10.315 svenskere et job i Region Hovedstaden eller Region Sjælland i 2020, hvilket er fire procent lavere end i 2019. Foto: News Øresund - Johan Wessman

Antallet af svenskere, der arbejder i Danmark, faldt med 4 procent under coronaåret 2020 sammenlignet med 2019. Og under de første måneder af 2021 er de svenske pendlere fortsat blevet færre. Det viser statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Pendlingsfaldet er dog ikke så stort som under finanskrisen.

I 2020 havde 10.315 svenskere et job i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Derudover er der også nogle tusinde danskere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, men de omfattes ikke af denne statistik. Det var fire procent færre end i 2019, hvor antallet af svenske pendlere var steget for første gang siden 2009. I de første måneder af 2021 er antallet fortsat med at falde. I januar såvel som februar faldt antallet af svenskere med job på den anden side af Øresund med 8 procent sammenlignet med samme måned 2020. Det viser statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som redegør for antal beskæftigede svenske statsborgere uden bopæl, men med lønindkomst i Danmark.
Antallet af svenske pendlere på den danske side af Øresund var højest i 2008 og faldt med 9 procent i 2009, hvilket kan forklares af finanskrisen. I de efterfølgende år blev de svenske pendlere færre. Først i 2018 blev antallet stabiliseret og i 2019 steg antallet en smule, med en procent. Men med coronakrisen i 2020 faldt pendlingen altså igen. Under coronapandemien er der ikke lige så mange svenskere, som har mistet sit job som under finanskrisen. Flere har i stedet haft mulighed for at beholde sit job og arbejde hjemmefra. (News Øresund)

 

Svenske Øresundspendlere
Antal svenske statsborgere med lønindkomst i Region Hovedstaden og Region Sjælland (uden bopæl i landet) 2008-2020

Antal svenske Øresundspendlere Forandring et år
2008 16 392
2009 14 909 -9%
2010 13 711 -8%
2011* 13 070
2012 12 184 -7%
2013 11 571 -5%
2014 11 414 -1%
2015 11 155 -2%
2016 10 796 -3%
2017 10 609 -2%
2018 10 622 0%
2019 10 772 1%
2020 10 315 -4%

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), jobindsats.dk,  som baserer statistikken på oplysninger fra Udlændingeregisteret, EstherH, CPR-registeret, CVR-registeret, Indkomstregisteret.
* Udenlandske arbejdstagere og selvstændige som er registreret i “registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)” indgår i målingen fra 1. januar 2011 og derfor skal sammenligning af niveauet før 2010 med niveauet de følgende år gøres med forsigtighed.

Statistikken baseres på lønindkomst og påvirkes derfor ikke af, hvor mange som arbejder hjemmefra under coronapandemien, sådan som trafikpendlingsstatistikken. Men samtidig siger statistikken heller ikke noget om hvor mange, som rent faktisk pendler til sit job på den anden side af Øresund. I statistikken indgår kun svenske statsborgere og derfor omfattes danskere og personer med andet statsborgerskab, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, heller ikke. Den officielle statistik for grænsependling fra Ørestat er, på grund af et dataudvekslingsproblem mellem Danmarks Statistik og SCB, ikke opdateret siden 2015. Ifølge den statistik var der i alt 18.582 Øresundspendlere og øvrige indkomstmodtagere i 2015, hvoraf  16.892 arbejdede i Danmark.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik6 timer ago

Sverige afskaffer strafrabatten

Enhver, der er dømt for flere forbrydelser samtidigt, vil ikke længere modtage en såkaldt mængderabat på straffene. Det besluttede svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Sverige går til valg den 13. september

Den 13. september afholdes der valg til Riksdagen samt til regioner og kommuner i Sverige. Ved riksdalsvalget har kun svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Rød bloks førerposition skrumper forud for det svenske valg

Oppositionen, bestående af Socialdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, har længe ført i meningsmålingerne forud for det svenske riksdagssvalg den 13....

Norden1 dag ago

Ny beredskabsaftale mellem kommunernes interesseorganisationer i Norden

Kommunernes interesseorganisationer i de fem nordiske lande er gået sammen om en ny aftale, der skal styrke landenes beredskab og...

Femern1 dag ago

Tredje tunnelelement i Femern Bælt-forbindelsen er sænket ned til havbunden

De første tre af i alt 89 tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er nu placeret på havbunden ud for Rødbyhavn. Det...

Infrastruktur2 dage ago

Københavns Lufthavn er større end Swedavias 10 svenske lufthavne tilsammen

I 2026 vil Københavns Lufthavn i Kastrup have vokset sig større end Swedavias 10 statsejede lufthavne tilsammen, hvilket Sydsvenskan var...

Samfund2 dage ago

Med nye ordrer på ubåde, Gripen-fly og Globaleye-rekognosceringsfly deltager Saab i den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days

Når den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days åbnes i Herning den 19. august, vil svenske Saab kunne fremvise en række...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.