Forskning
Antallet af voldsanmeldelser i svenske skoler stiger

Til og med august i år har Arbetsmiljöverket modtaget 295 anmeldelser om fysisk vold i svenske grund- og gymnasieskoler, hvilket er en øgning på 28 procent. Foto: News Øresund
Antallet af anmeldelser af fysisk vold i de svenske skoler er øget med næsten 30 procent i årets første otte måneder, sammenlignet med samme periode sidste år – og 70 procent af anmeldelserne omhandler vold mod lærere og skolepersonale. Det viser en undersøgelse Dagens nyheter har lavet med oplysninger fra Arbetsmiljöverket.
– Trenden i skolen lader til at følge den almene samfundsudvikling på arbejdsmarkedet når det gælder anmeldelser om trusler og vold, som vi har set og som er i stigning, siger Kristian Hansson på Arbetsmiljöverket.
Til og med august i år har Arbetsmiljöverket modtaget 295 anmeldelser om fysisk vold i svenske grund- og gymnasieskoler, hvilket er en øgning på 28 procent. 70 procent af volden er rettet mod lærere og skolepersonale.
Om det skyldes at den faktiske vold er øget, eller at flere vælger at anmelde er dog uklart. Men uanset hvad, så mener talsmand for Lärarförbundets Johanna Jaara Åstrand at det er en uacceptabel situation.
– Det her er et rigtigt alvorligt signal og jeg går ud fra at Arbetsmiljöverket udreder hvilke grunde der ligger bag, siger hun i en kommentar til DN.
Arbetsmiljöverket oplyser at undersøgelsen skal danne grundlag for bedømmelsen af hvordan myndighedens ressourcer skal fordeles. (News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
