Arbejdsmarked
Bekymring for unge grænsependlere og fokus på digitale hindringer på Greater Copenhagen Task Force-møde
Flere medlemmer af Greater Copenhagen Task Force var enige om at mandagens møde på den svenske ambassade i København havde mundet ud i mange konkrete forslag til løsninger på grænsehindringer. Det digitale område og arbejdsmarkedet var særligt i fokus, men de unges pendlingsmønster blev også diskuteret.
”At færre unge pendler over Øresund er bekymrende”, udtalte Lars Gaardhøj (S), formand for Greater Copenhagen og regionsrådsformand i Region Hovedstaden, til News Øresund efter mødet den 2. december. ”Det er vigtigt, at vi har dem med, når vi taler om at bygge højere ambitioner for regionen og at få flere i arbejde”, sagde han og pegede på et øget kulturelt samarbejde og nysgerrighed på hinanden som vigtige for at mindske de mentale grænsebarrierer.
Behov for bedre synergi mellem systemerne for arbejdsformidling
Lars Gaardhøj udtrykte samtidigt, at Task Force havde haft nogle gode drøftelser om konkrete forslag til blandt andet hindringer på arbejdsmarkedet.
Overborgmester i København Lars Weiss istemte med Gaardhøj. Han pointerede, at der bør være synergi mellem systemerne for arbejdsformidling på tværs af grænsen, så de arbejdessøgende har nemmere adgang til jobannoncer på begge sider af sundet.
Derudover bør det være muligt for virksomheder på den svenske side at annoncere på dansk, da det i dag kun er muligt at skrive på svensk eller engelsk, men det begrænser mobiliteten og dermed integrationen ifølge Weiss.
Øresundsbroens 25-års jubilæum i 2025 som ”løftestang”
Flere af deltagerne understregede vigtigheden i at bygge videre på det, der blev diskuteret og fremhævede markeringen af Øresundsbroens 25-års jubilæum til næste år som anledning for at komme videre med de næste skridt.
”Broens jubilæum er løftestang for netværkets videre arbejde”, sagde Danmarks ambassadør i Sverige Kristina Miskowiak Beckvard.
Om Greater Copenhagen Task Force
Greater Copenhagen Task Force er et mødeforum, der er etableret for, at det regionale dansk-svenske politiske samarbejde i Greater Copenhagen kan gå i dialog med erhvervslivet og de to landes regeringer. Taskforcen blev oprettet i 2021 og bestod af repræsentanter fra Greater Copenhagen, de danske og svenske nordiske ministre, landenes ambassadører, Dansk Industri, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren og Öresundsbron. I 2023 blev Svenskt Näringsliv også føjet til gruppen.
Læs mere her:
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
