Danmark
Bilkøerne er længere i Stockholm end i København

Københavnerne tilbragte i 2015 i gennemsnit 25 ekstra minutter i bilkø for hver time. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Bilisterne i Stockholm brugte 35 minutter ekstra for hver time på vejen i myldretiden i 2015. I København var bilkøerne kortere og københavnerne tilbragte i gennemsnit 25 ekstra minutter i bilkø for hver time. Det viser tal fra Tom Tom trafik indeks. Det svarer til henholdsvis 17 og 13 arbejdsdage om året.
Bilkøerne i Europa er værst i Moskva ifølge trafikindekset. Stockholm havner som nummer 18 på listen over de 40 større europæiske byer med mest trængsel på vejene. For hver times biltransport i den svenske hovedstads myldretid, er der 35 minutters ekstra rejsetid. Det svarer til 17 arbejdsdage om året. I København er den ekstra rejsetid for bilisterne 25 minutter – 13 arbejdsdage – og den danske hovedstad ligger som nummer 34 på listen. Oslo ligger på en 30. plads.
Blandt de mindre europæiske byer er flere polske og engelske byer hårdset ramt af trængsel i biltrafikken. Malmø havner langt nede på listen, som nummer 92 og 16 minutter ekstra rejsetid per time i myldretiden. Odense havner som nummer 86, Gøteborg som nummer 70, Aarhus på plads 65 og Uppsala på plads 57. (News Øresund)
Europæiske byer med mest trængsel for biler i myldretiden
1 Moskva
2 Bukarest
3 Sankt Petersborg
4 Warszawa
5 Rom
6 London
7 Marseille
8 Manchester
9 Athen
10 Paris
…
18 Stockholm
…
34 København
Kilde: Tom Tom Traffic Indeks
-
Øresund12 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Danmark12 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked7 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige


