Infrastruktur
Dansk beslutning kan åbne op for at svensk politi kan udføre grænsekontrol ombord på Øresundstogene

De danske og svenske statsministre diskuterer om den indre svenske grænsekontrol kan flyttes fra stationen i Hyllie og ombord på Øresundstogene imens de kører over Øresundsbroen. Foto: News Øresund
Den danske regering ventes inden for kort tid at beslutte at svensk politi får lov til at hoppe ombord på Øresundstogene i Kastrup, så de kan udføre grænsekontrollen ombord på togene så snart de har passeret landegrænsen midt på broen. Det oplyser Sydsvenskan og oplysningerne stemmer overens med de oplysninger News Øresund tidligere har fået om at spørgsmålet om grænsekontrol ombord Øresundstogene, er et spørgsmål der aktivt diskuteres mellem de danske og svenske regeringer. De danske og svenske statsministre oplyste onsdag ved et pressemøde i Købehavn, at samtalen om kontrollerne fortsætter inden for de nærmeste dage.
For togpassagererne over Øresund ville en grænsekontrol ombord på Øresundstogene kombineret med en ny udformning af ID-kontrollen ved Københavns Lufthavn indebære en væsentlig forbedring. Rejsetiden mellem Danmark og Sverige ville blive forkortet, og kun blive ca. ti minutter længere end inden kontrollerne indførtes, samtidig med at ti-minutters driften med Øresundstogene i myldretiden ville kunne genoptages. Desuden ville togdriften blive mere stabil, togene udnyttes bedre og både forsinkelser og trængsel mindskes.
Analyser fra blandt andet Øresundsinstituttet har vist at kontrollerne skaber store problemer først og fremmest for togtrafikken over Øresund. Omkring 80 procent af de 400 pendlere, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse fra Øresundsinstituttet, oplyser at de overvejer at bytte job eller flytte, for at slippe for pendlingen over Øresund. Flere danske arbejdsgivere oplyser også at det er blevet sværere at beholde og rekruttere svensk personale.
Fra svensk side har både indenrigsminister Anders Ygeman (S) og statsminister Stefan Löfven (S) markeret at de vil sikre at situationen for pendlerne over Øresund forbedres inden de træffer en beslutning om forlængede grænsekontroller. Senest den 11. november skal de danske og svenske regeringer træffe de formelle beslutninger om grænsekontrollernes fremtid.
Hvis grænsekontrollerne skal flyttes fra den første svenske togstation i Hyllie og ombord på Øresundstogene kræver det en dansk godkendelse af at svensk politi bevæger sig ind i Danmark, for at stige ombord på togene i Kastrup, og derefter udføre grænsekontrollen efter togene har passeret landegrænsen midt på Øresundsbroen. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
