Følg os på

Okategoriserade

Dansk regeringsrapport: I fremtiden skal højhastighedstoge og metroer aflaste en stigende trafiktrængsel 

Publiseret

 

Damarks Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen holder åbningstale i Tivoli Hotel & Congress Center i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten ‘Mobilitet for fremtiden’. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

En øget trængsel på knap 150 procent i løbet af de næste 12 år i landets storbyer betyder, at kollektiv trafik får en større rolle i fremtiden. Ny teknologi på bilmarkedet såsom selvkørende og førerløse biler vil ligeledes betyde, at bilen også får en større rolle i fremtiden. Det er blandt hovedkonklusionerne i en ny rapport, som transportministeren Ole Birk Olesen (LA) offentliggjorde tirsdag på en konference i Tivoli Hotel & Congress Center. 

I forbindelse med en forbedring af fremtidens trafik nedsatte Transport-, Bygnings- og Boligministeren Ole Birk Olesen i juni sidste år et uafhængigt ekspertudvalg, som skulle kigge på, hvordan man på bedst mulig vis imødekommer fremtidens udfordringer på trafikområdet.

Ekspertudvalgets entydige konklusion er, at der vil komme mere trafik og trængsel på de danske veje i fremtiden, og det er særligt storbyerne som vil blive ramt. Bilister, der kører rundt i landets fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg, vil på den konto kunne opleve at skulle bruge 149 procent mere tid i trafiktrængsel. Tiden man skal bruge i trængsel mellem forstæderne og storbyerne vil ligeledes øge med en stigning på 101 procent. Kigger man på hele landet kommer bilister i gennemsnit til at skulle bruge 61 procent mere tid i trængsel.

Eksperterne har også haft den teknologiske udvikling på transportområdet for øje, og konkluderer, at teknologi såsom selvkørende og førerløse biler ikke vil aflaste trængslen – tværtimod vil de blot skabe mere. For at imødekomme den øgede trængsel foreslår ekspertudvalget i stedet, at man satser målrettet på en udbygning af vejnettet, hvilket skaber mere plads til bilerne, samt en højklasset kollektiv trafik såsom metroer og højhastighedstog, som meget effektivt kan transportere folk ind og ud af byerne.

Selvom ny teknologi ikke kommer til at aflaste fremtidens trængsel, peger rapporten alligevel på automatisering og digitalisering som to vigtige elementer i fremtidens trafikbillede. Derfor understreger transportministeren også, at de nye teknologiske muligheder i samspil med nye forretningsmodeller kan revolutionere fremtidens mobilitet:

– Der udvikles allerede nu nye forretningsmodeller på transportområdet, og i kombination med automatisering og digitalisering har de netop potentialet til at forandre vores transportsystem, sagde Ole Birk Olesen på konferencen.

De nye forretningsmodeller, som ministeren henviser til, er blandt andet delebilskoncepter såsom GoMore, MaaS (Mobility as a Service) og førerløs kollektiv transport. Hvad angår ny teknologi kan det konkret være noget som platooning, en slags lastbilskaravane, hvor det kun er den forreste lastbil som manuelt betjenes, mens de efterfølgende lastbiler og tilhørende chauffører kan læne sig tilbage og blive ført af den forreste ved hjælp af sensorer og digital kommunikation mellem lastbilerne. (News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik24 timer ago

Sverige afskaffer strafrabatten

Enhver, der er dømt for flere forbrydelser samtidigt, vil ikke længere modtage en såkaldt mængderabat på straffene. Det besluttede svenske...

Valg i Sverige2 dage ago

Sverige går til valg den 13. september

Den 13. september afholdes der valg til Riksdagen samt til regioner og kommuner i Sverige. Ved riksdalsvalget har kun svenske...

Valg i Sverige2 dage ago

Rød bloks førerposition skrumper forud for det svenske valg

Oppositionen, bestående af Socialdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, har længe ført i meningsmålingerne forud for det svenske riksdagssvalg den 13....

Norden2 dage ago

Ny beredskabsaftale mellem kommunernes interesseorganisationer i Norden

Kommunernes interesseorganisationer i de fem nordiske lande er gået sammen om en ny aftale, der skal styrke landenes beredskab og...

Femern2 dage ago

Tredje tunnelelement i Femern Bælt-forbindelsen er sænket ned til havbunden

De første tre af i alt 89 tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er nu placeret på havbunden ud for Rødbyhavn. Det...

Infrastruktur3 dage ago

Københavns Lufthavn er større end Swedavias 10 svenske lufthavne tilsammen

I 2026 vil Københavns Lufthavn i Kastrup have vokset sig større end Swedavias 10 statsejede lufthavne tilsammen, hvilket Sydsvenskan var...

Samfund3 dage ago

Med nye ordrer på ubåde, Gripen-fly og Globaleye-rekognosceringsfly deltager Saab i den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days

Når den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days åbnes i Herning den 19. august, vil svenske Saab kunne fremvise en række...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.