Dansk-svensk aftale om social sikring genforhandlet – giver større fleksibilitet

Mens ændringerne i den genforhandlede dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, skal træde i kraft i 2025, er en anden dansk-svensk aftale i al stilhed allerede kommet på plads. Den nye version af Øresundsaftalen om social sikring, som regulerer social sikring på tværs af sundet, har været i kraft siden 1. maj og giver større fleksibilitet for grænsependlere, som ønsker at arbejde hjemmefra.

Øresundsaftalen om social sikring giver pendlere mulighed for at blive fritaget for at arbejde op til 49,9 procent hjemmefra, uden at det påvirker den sociale sikring, forudsat at de kun har én arbejdsgiver. Hidtil er omfanget blevet beregnet ud fra 3 måneders-perioder, men i den nye version af aftalen gælder 12 måneders-perioder.

– Det øger fleksibiliteten. Tidligere skulle personen udføre mindst halvdelen af arbejdet på arbejdspladsen, og resten kunne være i bopælslandet i en periode på tre måneder. Nu gælder det i mere end et år, så det gør en stor forskel for, hvordan man kan tilrettelægge sit arbejde, siger Emma Stallman, leder af svenske Försäkringskassan på Øresunddirekt, til News Øresund.

Det land, hvor en person er socialforsikret, bestemmer blandt andet, hvilket lands forældreforsikring pendleren tilhører, men det bestemmer også, hvilket lands arbejdsgiverafgifter arbejdsgiveren skal betale. Da de svenske arbejdsgiverafgifter er betydeligt højere end de danske, er danske arbejdsgivere ofte meget interesserede i, at deres medarbejdere forbliver socialforsikrede i Danmark.

Dispensationen, som Øresundspendlere og deres arbejdsgivere kan ansøge om i fællesskab, gives fremadrettet i op til tre år. Uden dispensation gælder den generelle EU-grænse om, at maksimalt 24,9 procent af arbejdet kan udføres hjemmefra, uden at det påvirker den sociale sikring – og det gælder altid for grænsependlere med et andet deltidsjob i bopælslandet eller mere end én arbejdsgiver, uanset hvilket land det drejer sig om.

12-månedersperioden for social sikring regnes fra den dato, hvor personen anmoder om dispensation.

– Det kan være fra 1. januar, men også fra 1. marts. Ofte er det erfarne grænsependlere, der har denne dispensation år efter år efter år. Dispensationen kan maksimalt gives for tre år frem, men den kan forlænges og fortsætte, så længe betingelserne i aftalen er opfyldt. I ansøgningen til Försäkringskassan eller Udbetaling Danmark bekræfter ansøgeren og arbejdsgiveren, at arbejdet vil blive udført på denne måde i fremtiden, siger Emma Stallman.

Den genforhandlede Øresundsaftale om skat vil også ændre den periode, som skatten beregnes for, fra løbende 3 måneders-periode til 12 måneders-periode, men det er endnu ikke klart, præcis hvordan dette vil fungere, og hvordan de to regelsæt vil interagere. Indtil videre gælder den nuværende Øresundsaftale, hvor skatten på lønninger beregnes på grundlag af løbende tre måneders-periode og er baseret på, hvor arbejdet faktisk blev udført.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: Opdateret Øresundsaftale om social sikring

Normalt er en person dækket af social sikring i det land, hvor vedkommende arbejder. Øresundsaftalen om social sikring giver Øresundspendlere mulighed for at blive fritaget for at arbejde op til 49,9 procent af tiden i deres bopælsland under visse betingelser (f.eks. at de kun arbejder for én arbejdsgiver), uden at tilhørsforholdet for den sociale sikring overføres fra arbejdslandet. De, der ikke har fået dispensation, kan arbejde op til 24,9 procent af tiden i deres bopælsland, uden at deres sociale sikring overføres mellem landene.

Dette er ændret i den nye opdatering af Øresundsaftalen om social sikring, som gælder fra 1. maj 2024:

• Omfanget af arbejdet i arbejds- eller bopælslandet beregnes på baggrund af en 12 måneders-periode i stedet for en 3 måneders-periode.
• Det er blevet præciseret, at dispensationen gives fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft, men den kan gives med tilbagevirkende kraft, forudsat at der ikke er betalt sociale afgifter, og/eller at personen har modtaget sociale ydelser (f.eks. børnepenge, barsels dagpenge eller tandplejetilskud) fra sit bopælsland i løbet af perioden.