Norden
Danske politikere afstod fra debat om grænsekontroller

Svenske, norske og finske politikere udtrykte i Nordisk Råds debat mest af alt håb om at grænse- og ID-kontrollerne mellem de nordiske lande vil være kortvarige. Foto: News Øresund – Anna Palmehag
En rolig tone og mangel på nyheder prægede Nordisk Råds debat om grænsekontroller i tirsdags. Svenske, norske og finske politikere udtrykte mest af alt håb om at grænse- og ID-kontrollerne mellem de nordiske lande vil være kortvarige, mens de danske medlemmer helt afholdt sig fra at gå på talerstolen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har været fortaler for, at de nordiske lande undersøger muligheden for fælles grænsekontrol ved Nordens ydre grænse i stedet for intern grænsekontrol mellem landene. Forslaget fik i debatten støtte fra svenske Moderaternas Hans Wallmark og Sverigedemokraternas Aaron Emilsson.
“Jeg synes, det er en rigtig god idé – lad os undersøge det, for hvis man kan have grænsekontrol ved Nordens ydre grænser, undgår man dem indenfor de nordiske lande”, sagde Hans Wallmark under debatten.
Den svenske socialdemokrat Phia Andersson talte også varmt for et nordisk samarbejde, hvis EU ikke løfter sit ansvar.
“Hvis det viser sig, at EU ‘s ydre grænse ikke holder, så må vi i de nordiske lande have en dialog, hvor vores statsministre taler sammen”, sagde hun.
Den finske parlamentariker Juho Eerola (Sannfinländarna) foreslog på vegne af partigruppen Nordisk Frihets (bestående af Sannfinländarna og Dansk Folkeparti) at Nordisk Råd nedsætter en gruppe, der skal diskutere de nordiske landes asylpolitik.
Det svenske Vänsterpartiets Hakan Svenneling ønskede i stedet at se et nordisk samarbejde om modtagelsen af mennesker på flugt og gøre det lettere at få familiesammenføring.
Der opstod dog ingen reel debat om forslagene , da alle indlæg forblev uimodsagte.
News Øresund – Anna Palmehag
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
