De svenske myndigheder ser fortsat miljøproblemer i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen

Etableringen af den kunstige ø Lynetteholmen i København, som skal rumme 35.000 indbyggere fra 2070, samt fungere som stormflodsbarriere for de centrale dele af København, møder ny modstand fra flere svenske myndigheder. De har dog ingen synspunkter om selve øen. Spredningen af sediment fra udvalgte deponeringssteder i havet risikerer at forårsage en betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning, og der er også risiko for en negativ indvirkning på vandstrømmene i Øresund, mener de. Det skriver Naturvårdsverket i et fælles svar fra myndighederne.

Beslutningen om at bygge den 2,8 hektar store kunstige ø Lynetteholmen i Københavns havneindløb er nu forelagt Folketinget til behandling. Efter at den første miljøkonsekvensvurdering blev kritiseret af flere danske og svenske høringsinstanser, blev der foretaget en udvidet miljøvurdering, men i et svar fra Naturvårdsverket hedder det, at de svenske myndigheder fortsat ser problemer med opførelsen af øen.

Naturvårdsverket mener, at den har fået tilfredsstillende svar på nogle punkter i den udvidede miljøkonsekvensvurdering, der er blevet udarbejdet. Dette gælder f.eks. for selve opførelsen af Lynetteholmen. “De svenske myndigheder mener, at selve etableringen af øen ikke kan antages at medføre væsentlige grænseoverskridende miljøpåvirkninger med hensyn til spørgsmål vedrørende vandkvalitet eller lokal spredning af masser i forbindelse med etableringen af perimeteren og selve øen”, skriver myndigheden.

Men i stedet er det valget af deponeringssteder for muddermateriale i Køge Bugt, der bliver kritiseret. Der er risiko for spredning af forurenet sediment fra de valgte deponeringssteder, og især kan spredning af sediment i nordlig retning have en negativ indvirkning på vandkvaliteten og plante- og dyrelivet, herunder ålegræsmarker, som er vigtige for fiskenes reproduktion. Naturvårdsverket skriver, at naturreservatet Falsterbohalvöns havområde er særligt vigtigt at beskytte. Ifølge myndighederne bør de valgte deponeringssteder ikke tillades. Ændringer i vandstrømmen og virkningerne for saltvandsforsyningen til Østersøen er efter myndighedernes opfattelse grund til yderligere bekymring, som kræver yderligere undersøgelser. De resultater, som de danske myndigheder har fremlagt indtil nu, er ikke tilfredsstillende. De svenske myndigheder ønsker yderligere samråd om disse spørgsmål.

Folketinget behandler nu et lovforslag om selve opførelsen af Lynetteholmen. Hvis der er flertal for øen, kan anlægsarbejdet begynde, hvilket betyder, at der skal udlægges omkring 80 millioner tons jord i en stor omkreds, som skal danne grundlaget for selve øen. Jorden vil hovedsageligt blive taget fra udvidelsen af metroen og andre infrastrukturprojekter i København.

(News Øresund)

Læs mere: Lovforslag om Lynetteholmen under behandling i Folketinget