Demografiforsker: “Vi har råd til at gøre ganske meget for at undgå de værst tænkelige scenarier”

Hvad vil der ske med Sverige, når der bliver født stadigt færre børn? Det uddybede regeringens kommissionsformand, Åsa Hansson, professor i nationaløkonomi, på Skånska Demografidagen i Malmø.

Det var ikke et lyst billede, hun tegnede af fremtiden, hvis fødselsraten skulle fortsætte på nutidens niveau. Børn er afgørende for økonomisk vækst, sagde hun, men ønskede samtidig at vende det om: “Vi har råd til at gøre ganske meget for at undgå de værste scenarier”.

Omkring 100 statistikere, planlæggere samt andre kommunale og regionale strateger deltog i Skånska Demografidagen. De hørte blandt andre økonomen Åsa Hansson fra Lunds Universitet tale om, hvordan den lave fødselsrate vil påvirke Sverige. Hun har været regeringens kommissionsformand desangående siden sidste år.

Baggrunden for undersøgelsen er, at fertilitetsraten i Sverige er faldet støt gennem de senere år, og i 2025 var den nede på 1,42; et rekordlavt niveau. Undersøgelsen vil finde svar på, hvad konsekvenserne vil være for Sverige, hvis fertilitetsraten ikke stiger, og man vil yderligere foreslå tiltag, der kan modvirke den faldende fødselsrate.

– Hvis fertilitetsraten forbliver på 1,42-1,43, betyder det, at der i hver generation vil blive født 30 pct. færre end i den foregående, konstaterede Åsa Hansson.

Forskellige scenarier
Undersøgelsen har set på, hvordan Sveriges økonomi vil se ud i år 2100 i forskellige scenarier for fødsel og indvandring. I det bedste scenarie; det, som kaldes “stabil demografi”, er fertiliteten vendt tilbage til et gennemsnit på 1,73, og vi har nettoindvandring. I værste fald har den svenske fertilitetsrate nået et koreansk niveau og er nede på under 1,0 børn pr. kvinde. I så tilfælde anslås det, at Sveriges BNP ville være mindre end halvdelen af, hvad det er i scenariet med stabil demografi. Blandt de konsekvenser, som Åsa Hansson nævner, er deflation, faldende boligpriser, øget urbanisering samt store udfordringer for erhvervslivet og bankerne.

Åsa Hanssons bud på, hvad man kan gøre for at forhindre skrækscenarier:

– Svaret er børn, vi har brug for børn. Børn er afgørende for økonomisk vækst.

Hun nævner eksemplet med Japan, hvor BNP per indbygger falder i forhold til andre lande; men hvis man ser på BNP per arbejdende person, er Japan på niveau med sine konkurrenter. Forskellen er demografien. Japan har en aldrende befolkning, hvor der bliver flere og flere pensionister for hver arbejder, hvilket har konsekvenser for væksten.

– Så konklusionen er, at demografi spiller en rolle. Og at børn måske ikke bør betragtes som en omkostning, men snarere som en investering i fremtiden.

– Vi kan vende det om og sige, at vi har råd til at gøre ganske meget for at undgå de værste scenarier; at vi skal investere i at skabe et samfund, hvor man både ønsker og kan få børn, siger Åsa Hansson.

Undersøgelsen forlænges med to år.
Hvordan disse strukturelle reformer skal se ud, er straks sværere. Flere lande har gjort forskellige forsøg på at gøre det lettere at være forældre uden at det har påvirket fertilitetsraten. Men kommissionen har fået yderligere to år til at komme med gennemarbejdede forslag til, hvordan problemet med fødselsraten kan løses rent politisk. Slutdatoen er blevet udskudt til udgangen af juli 2028.

Skånska Demografidagen er en årlig begivenhed organiseret af Malmø, Lund, Helsingborg og Region Skåne i samarbejde med KSP (Föreningen för Kommunal Statistik och Planering). I år blev det afholdt på Studio i Malmø.

I løbet af dagen talte lektor i Urban Studies, Martin Grander, også om boligdebatten før valget, og Swedbanks Pernilla Johansson gjorde rede for den økonomiske situation i Sverige og Skåne.

(News Øresund)