Følg os på

Energi

Den danske regering: statsstøtte til havvindmølleparker og milliardlån til nedskaleret brintrør til Tyskland

Publiseret

 

Markedet for vindkraft er gået gevaldigt ned de sidste år, så nu lover regeringen at kigge på mulig statsstøtte. Foto: News Øresund

På et pressemøde fredag formiddag præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard regeringens nye initiativer for havvindmølleparker. De overgribende initiativer er udbygning af havvindmølleparker med genindførelse af statsstøtte og et kortere brintrør til Tyskland, som modtager et statslån på 7,5 milliarder danske kroner. Samtidigt udskydes projektet med den kommende Energiø Bornholm.

På dagens pressemøde hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kom det frem, at regeringen nu skifter kurs. Ifølge energiministeren Lars Aagaard (M) vil man nu gerne se på muligheden for at yde statsstøtte til havvindmølleparker og et stort udbud på havvindmølleparker i de danske farvande sættes nu på pause. I stedet skal der forberedes nye udbud på 2-3 gigawatt med statsstøtte, skriver Ritzau.

Det er en omsadling fra regerings side, som i flere år har udbudet havvindmølleparker uden statsstøtte, da markedet for vindenergi var blevet mere rentabelt ifølge Politiken. Siden er markedet dog gået nedad, hvilket blev tydeligt i december sidste år, da ingen bød på de tre havvindmølleparker, der var i udbud i Nordsøen til stor skuffelse for regeringen.

På dagens pressemøde sagde Lars Aagaard, at ”Regeringen vil gøre det klart i dag, at vi er villige til at kigge på statsstøtte i det omfang, det er nødvendigt”. Og allerede nu har både pensionskassen PFA og det franske energiselskab Totales Energies meldt ud, at de er klar til at investere mere i den danske grønne energi, skriver TV2.

Kortere brintrør til Tyskland får milliardtilskud fra staten  

Den oprindelige plan for et brintrør, der skal transportere grøn brint fra dansk vindkraft til Tyskland også bliver ændret, kom det frem til pressemødet. Til at starte med skulle røret løbe fra Lille Torup til Viborg, forbi Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia ned til Tyskland, men det skal i stedet starte i Esbjerg og løbe til Flensborg. Derudover skal det stå klart i 2030 – to år senere end først besluttet, skriver DR.dk.

Til gengæld er regeringen klar med stort tilskud til brintrørsprojektet: et lån på 7,5 milliarder danske kroner til Energinet, som tages fra det såkaldte råderum – altså det forventede overskud i dansk økonomi.

Regeringen vil også lempe på kravet til mængden af brint, som danske virksomheder, der er med i projektet, skal sende igennem røret til stor lettelse for brintselskabet Morgen Energy. ”Det nye krav på i alt 500 megawatt for rørets første etape er langt mere realistisk at nå,” udtaler bestyrelsesmedlem i Morgen Energy Rasmus Bach Nielsen til TV2.

Energiø Bornholm sat på pause

Regeringen har også besluttet at sætte en pause på projektet af Energiø Bornholm. Planen var, at der skulle bygges havvindmølleparker omkring Bornholm, og øen skulle samle energien fra parkerne og distribuere flere lande og millioner vis af husstande. Men projektet er nu sat i bero, og det er til trods for, at Bornholms Borgmester Jacob Trøst (K) torsdag aften kunne meddele, at EU vil støtte op om projektet med 654 millioner euro (cirka 4,8 milliarder danske kroner).

Begrundelsen fra energiministeren lyder, at projektet sættes i bero indtil det verserende valg i Tyskland, er overstået ifølge DR.dk. Danmark partner nemlig med Tyskland i projektet, og planen var, at der skal bygges et elkabel fra Bornholm til Tyskland.

Læs mere her

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Formanden for Dansk Folkeparti taber retssag om injurier

Fredag kom afgørelsen i retssagen, som Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt rejste mod Radikale Venstres partiformand Martin Lidegaard. Retten på...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Riksdagen siger nej til Andersson som statsminister

Der er gået lidt over en måned siden det svenske valg. Torsdag blev det første statsministervalg afholdt, hvor Riksdagen valgte...

Erhverv1 dag ago

Innovationsbureauet Vinnova ønsker at investere milliarder i syv teknologier – AI først på markedet

Det svenske innovationsagentur Vinnova foreslår syv statslige accelerationsprogrammer for strategiske teknologier og har øget statslige investeringer i forskning og udvikling...

Norden1 dag ago

Øget fokus på innovation og konkurrenceevne i STRING Megaregions nye strategi

Det tysk-dansk-svensk-norske samarbejde STRING Megaregion har vedtaget en ny strategi. Ud over en grøn megaregion og udvidet infrastruktur mellem Hamborg...

Øresund1 dag ago

Ny dansk kæmperegion vil påvirke Øresundssamarbejdet fremover

Et rekordstort antal pendlere og rejsende krydser lige nu sundet. Øresund har tillige udviklet sig til at være Nordens mest...

Erhverv1 dag ago

Startup i Malmø har hele Norden som platform

To af grundlæggerne går stadig på gymnasiet. Ikke desto mindre har Malmø-startuppen ReloopDesign, en nordisk platform for cirkulær handel, omkring...

Sverige1 dag ago

Malmö Airport tilbyder direkte flyrute til Visby

Det gotlandske flyselskab Brommaflyg annoncerer, at de i marts næste år vil lancere en direkte flyrute mellem Malmö Airport og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.