Den svenske regering vil lade overskuddet fra Øresundsbroen blive i regionen

Ligesom med trængselsafgifterne i Göteborg og Stockholm ønsker den svenske regering at bruge fremtidige indtægter fra Øresundsbroen til infrastrukturinvesteringer i regionen. Yderligere tre projekter i forskellige dele af Sverige kan komme i betragtning til alternativ finansiering. Investeringer i vedligeholdelse og ny infrastruktur foreslås at øges med 21 procent til 1.171 milliarder svenske kroner i løbet af planlægningsperioden 2026-2037. Det fremgår af det forslag til infrastruktur, som regeringen præsenterede torsdag.

”På samme måde som indtægter fra trængselsafgifter bruges til at udvikle transportinfrastrukturen i hver region, mener regeringen, at indtægter fra Øresundsbroen bør bruges til investeringer i transportinfrastrukturen i Øresundsregionen”, skriver regeringen i forslaget.

Den svenske stats halve ejerskab i det dansk-svenske Øresundsbro Konsortiet sker via det statsejede selskab Svedab. Både Svedab og konsortiet har optaget lån. De største lån er hos konsortiet og vedrører omkostningerne ved at bygge Øresundsforbindelsen. Svedabs lånebyrde er mindre og vedrører omkostningerne til landanlægget på den svenske side af broen.

Svedabs adm. direktør Ulf Lundin siger til News Øresund, at han forventer, at Svedab er gældfri omkring 2029. Det er Svedabs andel af det overskud, som Øresundsbro Konsortiet udbetaler til sine ejere efter 2029, som den svenske regering nu vil øremærke til investeringer i transportinfrastruktur i Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiet har et overskud, der kan uddeles, og har samtidig til opgave at tilbagebetale sine lån inden 2050.

Svedab foreslog fire tiltag allerede i 2021
Allerede i 2021 skrev Svedab et brev til den svenske regering om, at der forud for åbningen af den dansk-tyske Femern Bælt-tunnel i 2029 var behov for kapacitetsforbedrende foranstaltninger på jernbanen på den svenske side af Øresundsbroen. I brevet stod der, at Svedabs andel af overskuddet fra Øresundsbroen “forventes at være betydelig og vil mere end dække investeringsomkostningerne til kapacitetsforbedrende foranstaltninger, som er blevet identificeret på Trafikverkets anlæg i Malmø”.

I brevet foreslog Svedab fire tiltag:

• Forlængelse af jernbanens omfartsspor ved Svågertorp, så det kan håndtere 1.050 meter lange godstog, som kan komme fra Tyskland. Dette vil øge kapaciteten til en anslået pris på 30-75 millioner svenske kroner i 2021-02 års prisniveau.
• Niveauforskudt overskæring mellem Malmö C Upper og Södra stambanan. Det vil øge jernbanens kapacitet og reducere forstyrrelser til en pris på 600-800 millioner svenske kroner.
• Nye spor og perroner på Malmö C. For at klare den fremtidige trafikvækst skal Malmö C udbygges til en anslået pris på 140-200 millioner svenske kroner.
• Dobbeltspor Malmö C – Östervärn inklusive en ombygning af Östervärn station øger kapaciteten på forbindelsen til Kontinentalbanen til en anslået pris på 150-300 millioner svenske kroner.

Regeringen vil teste alternativ finansiering af infrastruktur
For at bygge infrastruktur hurtigere og billigere åbner regeringen op for at se på alternative finansieringsløsninger. Det kan dreje sig om alt fra brug af Øresundsbroens fremtidige overskud til trængselsafgifter, vej- og jernbaneafgifter og medfinansiering fra regioner, kommuner og virksomheder. Fire individuelle projekter udpeges som mulige for alternativ finansiering:

• At bruge overskuddet fra Øresundsbroen til investeringer i Øresundsregionen.
• Forsøge at udbygge Malmbanan med hjælp fra private aktører.
• Undersøge finansieringen af en ny østlig forbindelse i Stockholm.
• Arbejde videre med løsninger til finansiering af et dobbeltspor på jernbanen mellem Luleå og Boden.

Investeringerne i infrastruktur foreslås at øges med 21 procent – mere til veje end til jernbaner
Den samlede investeringsramme for svensk infrastruktur foreslås at øges med 21 procent til 1.171 milliarder svenske kroner i løbet af planlægningsperioden 2026-2037 sammenlignet med den nuværende planlægningsperiode 2022-2033.

607 milliarder svenske kroner foreslås at gå til investeringer i ny infrastruktur, 354 milliarder svenske kroner til drift og vedligeholdelse af veje (plus 48 procent) og 210 milliarder svenske kroner til drift og vedligeholdelse af jernbaner (plus 5 procent).

Præcis hvilke anlægsprojekter, der skal investeres i, fremgår ikke af infrastrukturforslaget, men vil blive specificeret i den nationale plan i 2026.
(News Øresund)