Den svenske regering forbereder dansk-svensk undersøgelse af ny fast forbindelse over Øresund

Den svenske regering har givet en undersøger til opgave at klarlægge, hvordan en bilateral udredning om en ny forbindelse over Øresund skal tilrettelægges. Undersøgeren skal foreslå en opgavebeskrivelse, der skal ”skabe en fælles forståelse af behovet for fremtidig kapacitet over Øresund”. I år 2050 vurderes der at være behov for øget jernbanekapacitet til både gods- og persontrafik.

Et første skridt i udviklingen af infrastrukturen i Øresundsregionen er en fælles forståelse mellem Danmark og Sverige om, hvad der skal gøres. Undersøgeren, länshövding i Kalmar län, Allan Widman, får til opgave at “forudsætningsløst undersøge og beskrive et fælles billede af Sveriges og Danmarks behov for langsigtet sikret kapacitet og redundans for transporter i Øresundsregionen samt en fælles opfattelse af retningen for transportsystemets funktion i regionen”.

Desuden skal undersøgeren føre dialog med berørte parter, herunder myndigheder, regioner og kommuner i Danmark og Sverige, samt i Tyskland og Norge, hvis det vurderes relevant. Undersøgelsen skal også foreslå, hvilke aktører der bør involveres, og aflægge rapport om sin opgave senest den 28. november 2025.

Regeringen mener, at samfundsøkonomisk rentabilitet skal være retningsgivende ved prioritering af infrastrukturtiltag. Derudover bør udredningen integrere et sikkerhedspolitisk perspektiv og tage højde for de krav, NATO stiller til transportsektoren.

Ifølge Trafikverket kan det tage 20–30 år at bygge ny infrastruktur over Øresund, hvilket gør det presserende at begynde udredningen nu. Omkring år 2050 vurderer Trafikverket, at der vil være behov for ny jernbanekapacitet til både gods- og passagertog over Øresund. Indtil da er det først og fremmest landforbindelserne på begge sider, der udgør kapacitetsbegrænsningen for transporterne.

Allerede i dag vurderer Trafikverket, at sårbarheden især for godstransport på jernbane er stor, hvis der skulle opstå forstyrrelser på broen. Som News Øresund tidligere har skrevet, vurderer Trafikverket, at ingen af de eksisterende alternativer opfylder alle de behov, man gerne ser dækket. Behovene omfatter blandt andet, at forbindelsen bør tilføre kapacitet på jernbanen, skabe redundans for godstransport, være funktionel for både gods- og persontog, være samfundsøkonomisk effektiv samt forbinde de store jernbanestationer, godsterminaler og jernbanenet for godstog.
(News Øresund)

Der findes tre eksisterende alternativer til en ny forbindelse over Øresund: HH-forbindelsen, Europasporet og Øresundsmetroen. Grafik: News Øresund

Fakta: Ingen af alternativerne til en ny fast forbindelse over Øresund løser alle udfordringer

1) En fast HH-forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør ville med den foreslåede udformning ganske vist give øget kapacitet i vej- og jernbanesystemet over Øresund, men ikke for godstog. Godstrafik anses i en krisesituation for at være teknisk mulig, men den stejlere hældning i den planlagte persontogtunnel betyder, at der normalt kræves to lokomotiver for at opnå tilstrækkelig trækkraft.

2) Europasporet med tunneler til biler og tog mellem Landskrona og København vil give kapacitet også til godstrafik, men kræver samtidig store og kostbare foranstaltninger i det centrale København og i Skåne. Vejtunnelen skal forbindes med den kommende Østlige Ringvej, som forventes at blive stærkt trafikeret – også uden svensk tilslutning. Desuden er det endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt, hvordan Øresundstogene på rationel vis skal fortsætte fra Europasporet.

3) Øresundsmetroen er tænkt som et metrosystem mellem København og Malmø, som ikke direkte tilfører kapacitet til gods- og persontogtrafikken, men kan have en aflastende effekt. Fra Trafikverkets synspunkt bør den storregionale rejseaktivitet i Øresundstog-systemet også i fremtiden være forbundet med de nationale jernbanenet.

Den fjerde mulighed. Derudover har Øresundsbro Konsortiet, som ejer og driver Øresundsbron, undersøgt mulighederne for at ”fremtidssikre” kapaciteten på broen. I undersøgelsen blev vejkapaciteten vurderet til at være tilstrækkelig ud over år 2100, hvis betalingsstationerne kan automatiseres og/eller der kan etableres flere spor. Hvad angår jernbanen, vurderes kapaciteten på kort sigt at kunne tredobles, hvis regionaltrafikken drives med dobbeltdækker-tog, perronerne udnyttes fuldt, og fjerntrafikken fra Stockholm og Göteborg kan betjene København H

På længere sigt kan sporkapaciteten på Øresundsbron optimeres ved at bygge fire spor helt frem til broen ved begge landtilslutninger. Mellem Kastrup og Peberholm kræves en ny sænketunnel ved siden af den nuværende jernbanetunnel. Derudover kræves yderligere tiltag, blandt andet ved København H. Der er usikkerhed omkring omkostningerne.

Kilde: Øresundsinstituttet / State of the Region 2024