Den svenske regering kan få mere magt i tilfælde af en alvorlig krise

Den svenske regering foreslår en grundlovsændring, der vil give regeringen større beføjelser til at handle i krisesituationer. Forslaget betyder blandt andet, at regeringen i “ekstremt presserende tilfælde” ikke skal vente på Riksdagens godkendelse for at indføre midlertidige foranstaltninger. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringens beslutningsevne i tilfælde af alvorlige kriser i fredstid vil blive styrket. Det foreslås blandt andet, at Riksdagen skal kunne uddelegere lovgivningsbeføjelsen – det vil sige retten til at træffe afgørelser om love – til regeringen. Derudover vil regeringen i særlige tilfælde kunne træffe afgørelse om midlertidige foranstaltninger uden først at have fået Riksdagens godkendelse. Det fremsættes i et lovforslag, der nu er forelagt Riksdagen.

– Statens vigtigste opgave er at beskytte befolkningen samt værne om vores frihed, fred og sikkerhed. For at kunne påtage sig dette ansvar skal Riksdagen og regering fungere, så de kan træffe de nødvendige beslutninger på det rigtige tidspunkt og med juridisk belæg, selv under krig og i andre vanskelige kriser. Ved at skabe klare regler for, hvordan Sverige skal styres i sådanne situationer, styrker vi både vores sikkerhed og beskytter vores demokrati, sagde justitsminister Gunnar Strömmer (M) på pressemødet.

Efter coronapandemien nedsatte den daværende socialdemokratisk ledede regering en parlamentarisk komite, der skulle gennemgå regeringens evne til at handle hurtigt under krisesituationer i fredstid. Udvalgets endelige rapport blev fremlagt i november 2023 og danner grundlag for lovforslaget.

Af de svenske partier i Riksdagen er det kun Miljöpartiet, der i øjeblikket ikke bakker op om forslaget. Annika Hirvonen (MP), der sad i den parlamentariske komite, mener, at en risiko ved forslaget er, at det kan åbne døren for magtmisbrug fra regeringens side.

– Regeringen ønsker at åbne en bagdør, som er forbundet med store risici, især i den tid, vi lever i nu, hvor autoritære ledere agerer på en måde, som vi aldrig har set før, siger hun til Dagens Nyheter.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det være nødvendigt med en ændring af en af Sveriges grundlove – regeringsformen. For at forslaget kan træde i kraft, skal det godkendes af Riksdagen to gange, og derimellem skal der yderligere afholdes valg til Riksdagen.

Det næste valg i Sverige finder sted i efteråret 2026, og forslaget er, at den nye lov skal træde i kraft den 1. januar 2027.
(News Øresund)