Den svenske regering nedsætter et udvalg, der skal gennemgå målet for overskuddet på statens finanser

Regeringen har nedsat en komite på 12 personer fra Riksdagen, som skal gennemgå det såkaldte overskudsmål for statens finanser i Sverige. Det meddelte Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson (M), tirsdag på et pressemøde. Overskudsmålet skal revideres hvert ottende år og er en del af Sveriges finanspolitiske rammer, der blev indført efter den svenske finanskrise i 1990’erne. Der er voksende støtte fra både højre og venstre på det politiske spektrum til at opgive det nuværende overskudsmål på en tredjedel pct. af BNP i gennemsnit over en konjunkturcyklus. Udvalget får til opgave at analysere og rapportere om de konsekvenser på forskellige niveauer, som målet har for de offentlige finanser, for den svenske økonomi, og om det nuværende niveau bør ændres. Samspillet mellem Riksbankens pengepolitik og regeringens finanspolitik vil også blive undersøgt.

Siden overskudsmålet blev indført for snart 30 år siden, er målet sænket fra to pct. til én pct. og i 2017 fra én pct til en tredjedel pct. af BNP. I henhold til de finanspolitiske rammer skal overskudsmålet revideres hvert ottende år. Derfor nedsætter den svenske regering nu en komite, der skal se på, hvordan målet skal fungere i fremtiden, har finansministeren meddelt. Næste efterår vil komiteen med repræsentanter for alle partier i Riksdagen afslutte sit arbejde.

Stærk støtte til at erstatte overskudsmålet
Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet ønsker et balanceret mål, nemlig at den offentlige sektors besparelser skal udgøre 0 pct. af BNP i gennemsnit over en konjunkturcyklus. Liberalerna og Sverigedemokraterna har også været åbne over for ændringer af målet. Der er også modstand fra LO og Svenskt Näringsliv – Sveriges pendant til Dansk Erhverv – mod overskudspolitikken. Ifølge Nordeas cheføkonom Annika Winsth tyder meget på, at undersøgelsen vil foreslå et balancemål.

“Jeg tror ikke, der er mange mennesker, som er imod det. Vi har et ret stort investeringsbehov. Det ser bedre ud for os end for mange andre. På den anden side skal man være ydmyg, fordi de offentlige finanser er meget følsomme over for økonomiske udsving, siger hun til Dagens Industri. (News Øresund)

Fakta: Sveriges finanspolitiske rammer
Målet for overskud er en del af Sveriges finanspolitiske rammer, som blev indført efter finanskrisen i 1990’erne. Ifølge målet for overskud skal de offentlige finanser udvise et overskud på 0,33 pct. af BNP over en konjunkturcyklus. Udtrykket “over en konjunkturcyklus” giver mulighed for årlige afvigelser. Målet er ved flere lejligheder blevet ændret. Sidste gang målet for overskud blev ændret var i 2019, hvor det blev sænket fra 1 pct. til 0,33 pct. af BNP.

Ud over målet for overskud er der også et gældsanker, hvor der står, at den samlede gæld i den offentlige sektor skal være omkring 35 pct. på lang sigt. Gældsankeret tillader et interval på plus/minus 5 pct. for offentlig gæld. I tilfælde af større afvigelser skal regeringen forklare sig over for Riksdagen. I henhold til aftalen fra 2016 vil målet for overskud blive revideret hver anden valgperiode.

Kilde: Regeringskansliet