Den svenske regering og Sverigedemokraterna fremlægger forslag til fremtidens public service

Nu har den svenske regering sammen med støttepartiet Sverigedemokraterna fremsat forslag til Riksdagen om, hvordan fremtiden skal se ud for de svenske public service-stationer SVT, SR og Ur. Forslaget dækker den næste såkaldte tilladelsesperiode, som strækker sig fra 2026 til 2033. En afvikling af public service, siger SR’s stabschef, der mener, at 300-400 stillinger i radioen risikerer forsvinde.

Forslaget er baseret på en undersøgelse fra sidste år og indeholder en ny lov samt nye retningslinjer for public service-selskaberne Sveriges Television (SVT), Sveriges Radio (SR) og Utbildningsradion (UR). Flere medier, herunder bladet Journalisten, skriver om dette.

På et pressemøde sammen med de kulturpolitiske ordførere fra regeringskollegerne og Sverigedemokraterna sagde kulturminister Parisa Liljestrand (Moderaterna), at forslaget ligger på linje undersøgelsens forslag til tildeling af midler. Det oplyser SVT.

Finansieringen af public service skal reduceres i løbet af perioden

Det indebærer reducerede stigninger i bevillingen til en stigning på tre pct. i 2026, en stigning på to pct. om året i 2027-2030 og med en pct. om året i 2031-2033. I dag er stigningstakten i bevillingerne til public service to pct. om året, skriver Journalisten.

Regeringen forventer, at public service-radio- og tv-selskaberne “prioriterer deres aktiviteter, arbejder på at finde muligheder for øget samarbejde og synergier virksomhederne imellem, især på regionalt plan, samt udnytter de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. Dette bør kunne bidrage til at reducere omkostningerne.”

Oppositionen er kritisk over for finansieringen og ønsker, at der kommer fem milliarder mere til virksomhederne i licensperioden.

Public service skal rapportere om brug af tekst

Et af regeringens forslag er, at public service-radio- og tv-selskaber skal have lov til at fortsætte med at bruge tekst i deres nyhedstjenester, men at de hvert år skal rapportere, hvordan og hvorfor de bruger tekst, til Granskningsnämnden.

Desuden ønsker regeringen, at tilsynet med den offentlige service styrkes. Public service-radio- og tv-selskaber skal rapportere til kontrolnævnet, hvordan de bruger deres penge. Derudover vil public service-“markedspåvirkningen” blive undersøgt, deres produktivitet og effektivitet vil blive analyseret, og der vil blive gennemført en forskningsundersøgelse af virksomhedernes upartiskhed.

Nærmere retningslinjer vil blive fastlagt i Riksdagen, mener kulturminister Parisa Liljestrand (M).

Journalistforbundet er kritisk over for den øgede kontrol, der foreslås:

“Vi er særligt kritiske over for forslaget om, at ‘der skal gennemføres en forskningsundersøgelse, der belyser betingelsen om upartiskhed på en omfattende og vidensorienteret måde’. Vi ser en åbenlys risiko for, at regeringen på denne måde kan tage stilling til gennemgang af det indhold, der ifølge forfatningen er forbeholdt Granskningsnämnden.”

300-400 positioner kan forsvinde fra SR, ifølge SR

Sveriges Radios stabschef Gabriel Byström siger til Journalisten, at der mangler 3,4 milliarder svenske kroner i forslaget. Hvis det bliver en realitet, vil SR skulle gennemføre store besparelser, der sandsynligvis vil koste 300-400 arbejdspladser:

– Vi bliver nødt til at vende tilbage til præcis, hvordan vi skal spare, men Sveriges Radios omkostninger udgør lidt over 70 pct. af personaleomkostningerne. Hvis vi skal spare så meget, kan det ikke lade sig gøre, uden at det går ud over journalistikken.

UR og SVT er også kritiske over for den reducerede finansiering, og SVT’s administrerende direktør Anne Lagercrantz siger, at forslaget “er baseret på politisk ønsketænkning og en økonomisk ligning, der ikke stemmer”.
(News Øresund)