Derfor er den økonomiske vækst i København lavere end i Stockholm

Væksten i Stockholm har været næsten dobbelt så høj som i Region Hovedstaden de seneste 20 år. Forskellen skyldes en lavere befolkningsvækst, lavere vækst i beskæftigelsen samt lavere vækst i produktiviteten i den danske hovedstadsregion. Det viser en analyse foretaget af politikernes samarbejdsorganisation Öresundskomiteen.

Mellem 1993 og 2013 steg bruttoregionalproduktet med 56 procent i Region Hovedstaden, mens den steg 98 procent i Stockholms län. Mere end en tredjedel af forskellen i den økonomiske vækst kan forklares af lavere indvandring og et lavere fødselstal i Region Hovedstaden, viser analysen.

I 2013 blev der født 40 procent flere børn i Stockholms län i forhold til Region Hovedstaden. Også når man ser på fødselstallet længere tilbage i tiden havner København efter Stockholm. Hvad angår fødselstallet er der en naturlig forsinkelse inden børnene bliver voksne og påvirker arbejdskraftsudbuddet positivt. Men fødselstallet forklarer kun 47 procent af forskellen i befolkningsudviklingen. Indvandringen til Sverige er væsentligt større end til Danmark, og har bidraget til en stærkere økonomisk udvikling i Stockholmsregionen, samtidig med at der er en indenlandsk flyttestrøm mod hovedstæderne.
“Der kan også være grund til at undersøge, hvordan forskellene mellem den danske og svenske indvandringspolitik har påvirket den økonomiske udvikling i de to landes hovedstadsregioner”, skriver Öresundskomiteen i sin analyse.

Forskelle i produktivitetsvækst er en anden vigtig forklaring på, at Stockholms økonomiske udvikling har været bedre. Denne analyse peger på flere delforklaringer:
* Stockholmsregionen har nydt godt af en stærk position inden for IT- og tele brancherne, hvor væksten har været høj.
*Investeringsniveauet i Region Hovedstaden har været lavere end i Stockholm, når det gælder patenter, software og andre immaterielle rettigheder.
* Stordriften i dansk detailhandel er ikke lige så udpræget som i Sverige og den danske detailhandel er ikke lige så effektiv som den svenske på grund af mere regulering. “I Danmark er udviklingen mod ​​stordrift i detailhandlen gået væsentligt langsommere end i Sverige”, skriver Öresundskomiteen i analysen.

Under finanskrisen ramtes København hårdere end Stockholm på grund af en boligboble, der brast med faldende boliginvesteringer og forbrug som følge.

Analysens hovedforfatter, Öresundskomiteens senioranalytiker Tore Englén, understreger samtidig, at ​​velfærdsudviklingen per indbygger ikke adskiller sig væsentligt. Eller som han udtrykker det: regionernes vækst i købekraftskorrigeret BNP per indbygger er nogenlunde den samme i løbet af perioden.

Öresundskomiteen lister i analysen en række foranstaltninger, der kan løfte væksten i Region Hovedstaden:
* Ændring af reglerne for etablering af ny detailhandel.
* Øget brug af ​​IT for at forbedre produktiviteten.
* Udbygning af transportinfrastrukturen – veje, jernbaner, metro etc.
* Forbedre koblingen mellem forskning – industri – offentlige sektor.
* Øge integrationen over Øresund, bl.a. ved at fjerne flere grænsehindringer.

– På kort sigt er der behov for bedre og billigere transport i Öresundsregionen. Kapacitet skal styrkes, punktligheden blive bedre og billetpriser på Øresundstogene skal sænkes. På længere sigt er der behov for at styrke infrastrukturen med både en fast HH forbindelse og Øresundsmetro mellem Malmø og København, siger Öresundskomiteens direktør Finn Lauritzen i en kommentar til analysen. (News Øresund)