Følg os på

Sverige

Det kan afgøre, hvilke fregatter Danmark og Sverige satser på

Publiseret

 

Amiral Ronarch, en fransk fregat af typen FDI, bygget af Naval Group. Det er et af alternativerne for både Danmark og Sverige, når de skal købe nye fregatter. Foto: Direction générale de l'armement Licence Ouverte 2.0

Både Sverige og Danmark står foran at skulle foretage en milliardinvestering i nye fregatter til deres flåde.

Franske Naval Group er gået i offensiven og lover hurtig levering, lav pris samt et skib uden amerikanske delkomponenter. Britiske Babcock samarbejder med Saab om at udvikle en version tilpasset til Østersøen og den svenske skærgård.

I 2021 besluttede Sverige at købe fire nye store kampskibe. Tre virksomheder konkurrerer om kontrakten, som anslås at lande på omkring 40 milliarder SEK – forsvarets største aftale siden købet af Jas Gripen i 2013. De tre er den franske Naval Group, spanske Navantia og det britisk-svenske samarbejde mellem Babcock og Saab.

Sidste år besluttede Danmark sig ligeledes for at anskaffe nye fregatter. De har ikke specificeret hvor mange; men siger, at de skal bruge et “tocifret milliardbeløb” i danske kroner på dem (mindst 15 milliarder SEK).

Franske Naval Group er aktiv, når det drejer sig om begge indkøb. I modsætning til deres konkurrenter har de allerede leveret et par skibe af den tiltænkte FDI-model til Frankrig og Grækenland, så fartøjerne er et gennemprøvet koncept. Naval Group kan levere de første fregatter til Danmark i 2030, og CEO Pierre Éric Pommellet har i Dagens Industri åbnet for at kunne overholde en tidligere deadline til Sverige, hvis man underskriver en kontrakt i år.

Forskellige modeller for Sverige og Danmark

British Babcock er involveret i begge indkøb; men tilbyder to forskellige modeller til køberne. Det skyldes, at Danmark hovedsageligt vil bruge skibene på åbent hav, i Nordsøen og Atlanterhavet, mens de svenske fregatter for det meste vil operere i Østersøen med kortere afstande og en stor skærgård.

Til Danmark sælger de modellen Type-31 (også kaldet Arrowhead 140), som allerede er blevet købt af Polen og Indonesien. Man forventer, at Arrowhead 140 vil blive taget i brug i 2027.

Ifølge Dagens Industri tilbyder de  en helt ny model, Arrowhead 120, til Sverige, som udvikles sammen med Saab.  Den vil blive bygget i Skotland og særligt tilpasset det svenske skærgårdsmiljø, hvor der ofte er lavvande og smalle passager.

Type-31 billigst

Ifølge Berlingske vil det franske alternativ være det billigste indkøb for Danmark. De estimerer 1 milliard euro for Naval Groups FDI, 2 milliarder per skib for det tyske og omtrent det samme for det britiske. Vi har ikke kunnet finde en pris på den spanske Navantia-fregat.

Danmark ønsker at bygge fregatterne sammen med et af de selskaber, som har budt ind med skibene. Dette vil i det mindste delvist ske i en ny “samlingsfacilitet”, som bygges i Frederikshavn. Den skal først bruges til at bygge nye patruljebåde; men det er her, de håber at kunne færdiggøre fregatterne.

Sverige vælger en anden vej og går ind for at købe færdige skibe. For at vedligeholde fregatterne i Sverige har Naval Group allerede planlagt en facilitet i Landskrona. De har underskrevet en hensigtserklæring med Oresund Drydocks.

Naval Groups FDI er bygget helt uden amerikanske komponenter. Især inden for dansk indkøb er dette en klar fordel, da det dansk-amerikanske forhold er forværret i tråd med Donald Trumps ønske om at overtage Grønland. Det tyske alternativ har for eksempel amerikansk bevæbning, mens det britiske har et radarsystem fra USA.

Fakta: Sveriges indkøb

I 2021 blev der truffet beslutning om at købe fire nye fregatter. De vil blive bestilt i år. Franske Naval Group, britiske Babcock sammen med svenske Saab samt spanske Navantia konkurrerer om kontrakten. Aftalen anslås at ville koste 40 milliarder kroner.

Fakta: Danmarks indkøb

I 2025 besluttede Danmark at købe et ukendt antal nye fregatter. Ifølge Berlingske vil regeringen afgive ordre i nær fremtid. Fire virksomheder konkurrerer om kontrakten. De kommer fra Frankrig (Naval Group), Tyskland, Storbritannien (Babcock) og Spanien. Hvor meget aftalen vil løbe op i, er uklart, men den vil lande på mindst 15 milliarder SEK.

Fregat?

En fregat er større end en korvet, men mindre end en destroyer. Der findes ingen præcise definitioner; men det er et relativt stort kampskib.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund7 dage ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked7 dage ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.