Ejendomme
Det svenske ejendomsselskab SBB i krise: Adm. direktør afgår og regeringen søger købere til offentlige ejendomme
Det knager i fugerne hos en af de største private ejere af offentlige ejendomme i Sverige, Sallhällsbyggnadsbolaget i Norden, (SBB), der også har besiddelser i Danmark. SBB’s vigtigste forretningskoncept er at købe offentlige ejendomme, såsom skoler, plejehjem og politistationer for derefter at leje dem tilbage til kommunerne. Efter en lang periode med lave renter og høj belåning er selskabets aktier dykket. Med høj låntagning kombineret med stigende renter er der opstået uro omkring SBB på aktiemarkedet, hvilket har fået prisen på selskabets aktie til at styrtdykke.
Onsdag videregav Dagens Industri oplysninger om, at regeringen nu søger købere til offentlige ejendomme, apropos af det skrantende firma SBB. Vänsterpartiet har tidligere foreslået, at staten skal have forkøbsret til de bygninger, der vurderes at være samfundsmæssigt vigtige, så de ikke ender hos “slyngelstater eller sikkerhedspolitisk skadelige ejere”. Det er noget, regeringspartiet Liberalerna og Sverigedemokraterna siger nej til med henvisning til, at SBB er en privat virksomhed og heller ikke systemisk vigtig for den svenske økonomi.
I begyndelsen af maj nedjusterede kreditvurderingsbureauet S&P SBB’s kreditvurdering til såkaldt “junk-status“, og selskabets aktie er siden styrtdykket. Efter et hastemøde i bestyrelsen blev det også besluttet at inddrage udbyttet, som de tidligere havde lovet at hæve.
Nu har bestyrelsen besluttet, at SBB helt eller delvist er til salg for at “maksimere værdien for selskabets aktionærer“. Sidste år var virksomheden omkring 100 milliarder svenske kroner værd; et beløb, der nu er faldet til en tiendedel.
Problemerne begyndte sidste år, hvor selskabets aktier mistede betydelig værdi på grund af øgede renteomkostninger og nedskrivninger i værdien af ejendomme. SBB rapporterede et underskud før skat på 8,8 mia. svenske kroner for fjerde kvartal 2022. Dette skal sammenlignes med et overskud på 13,5 mia. svenske kroner i den tilsvarende periode året før.
Den svenske ejendomsbranche som helhed er bankernes største låntager. Fra 2012 til 2021 er lånene vokset fra 1.300 milliarder svenske kroner til 2.300 milliarder svenske kroner, svarende til godt 40 pct. af Sveriges BNP.
Både Riksbanken og det svenske finanstilsyn har advaret om, at der kan opstå en trussel mod den finansielle stabilitet som følge af den alarmerende udvikling på det svenske ejendomsmarked, som rapporteres at være mere sårbart end i nabolandene i Norden.
Ifølge avisen Finans ejer SBB offentlige ejendomme i Danmark til en værdi af omkring 1,3 mia. kr.
OPDATERET 2/6: Fredag eftermiddag kom det besked om at Ilija Batljan afgår som adm. direktør på SBB. Fra mandag den 5. juni overtar Leiv Synnes posten. Han kommer senest fra ejendomsselskabet Akelius Residential Property AB, hvor han var finans- og souschef. Ilija Batljan fortsætter som bestyrelsemedlem.
(News Øresund)
Læs mere: Pressede svenske ejendomsselskaber har ingen planer om at sælge deres danske andele
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark9 måneder agoFem partier i København vil forhandle med regeringen om en ny metrolinje til Rigshospitalet og Brønshøj – Øresundsmetro nævnes ikke
