Politik
Det svenske regeringsgrundlag haler ind i ny meningsmåling
Støtten til oppositionspartierne i Riksdagen er stadig større end til de partier, der udgør grundlaget for regeringen. Men føringen er faldet i løbet af den seneste måned, viser Kantar Publics seneste vælgerbarometer, der er foretaget i samarbejde med SVT. Vælgermobiliteten er høj, og flere partier er tæt på eller under Riksdagens spærregrænse på fire pct.
Støtten til Socialdemokraterna er fortsat høj (36,1 pct), men den samlede opbakning til Riksdagens oppositionspartier falder en smule i forhold til maj måneds vælgerbarometer fra Kantar Public. I juni-målingen fik oppositionspartierne 52,4 pct. af vælgernes tilslutning – 0,7 pct lavere opbakning sammenlignet med maj-målingen.
Vælgernes sympati for de partier, der danner grundlag for regeringen, er altså stigende. Tilsammen får regeringspartierne Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna 27,3 pct af vælgernes tilslutning. Både Kristdemokraterna og Liberalerna falder dog i meningsmålingen under spærregrænsen for Sveriges Rikadag på fire pct. Inklusive støttepartiet Sverigedemokraterna modtager regeringsgrundlaget 46,5 pct. af vælgernes opbakning.
Ifølge Toivo Sjörén, opinionschef hos Kantar Public, er vælgermobiliteten i Sverige høj lige nu. Næsten en fjerdedel af vælgerne har skiftet parti siden Riksdagsvalget sidste efterår.
(News Øresund)
-
Energi12 måneder agoRekordlave priser på benzin i Sverige
-
Politik11 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
-
Øresund11 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Danmark11 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Arbejdsmarked5 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked7 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige7 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige10 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
