Direktøren for svensk tænketank:”Sådan byggede København Nordens hovedstad “

Under overskriften “Sådan byggede København Nordens hovedstad” har den svenske tænketank Timbros administrerende direktør PM Nilsson skrevet en kronik i Dagens Industri. Han peger på, at der er vigtige erfaringer for Sverige at lære af den danske del af ejerstrukturen bag Øresundsbroen. Her har man lagt fundamentet for en metodisk udbygning af Danmarks infrastruktur på en måde, der ikke belaster statsbudgettet. Det er sket med en dansk kommerciel statsejet selskabsstruktur, som muliggør et stigende antal brugerbetalte broer og tunneler.

“Broen over Øresund forbinder to byer, to regioner og to lande. Til sommer fylder den 25 år. I løbet af dette kvarte århundrede har Danmark gennemgået en infrastrukturel revolution, der har knyttet hele landet, hele Sydsverige og snart Nordtyskland til sit tognet og gjort lufthavnen til en af de vigtigste i Europa,” skriver PM Nilsson.

Han peger på, at Københavns Lufthavn er vokset fra Arlanda og har etableret sig som Nordens største lufthavn gennem direkte togforbindelser fra Aarhus, Aalborg, Esbjerg og gennem Øresundsbroen også fra Kalmar, Karlskrona, Göteborg og de skånske byer.

PM Nilsson tegner et modbillede fra Sverige med forsinkede tog og slidte jernbaneskinner. Herefter peger han på, hvordan metroen i den danske hovedstad gør det nemt at komme til den store lufthavn på en helt anden måde, end Arlanda kan nås fra Stockholm.

Han peger på to vigtige årsager til denne udvikling:

1. Københavns geografiske placering ved Øresund med kontrol over udløbet fra Østersøen har skabt en historisk dansk identitet ved at bygge og sikre kommunikation.
2. Ejerstrukturen bag Øresundsbron, hvor det svenske ejerselskab Svedab “stort set kun har én opgave: At broen betaler sin gæld …” På dansk side har det statsejede, men kommercielle danske holdingselskab Sund & Bælt skabt en finansieringsmodel gennem flere forskellige datterselskaber, hvilket har gjort det muligt at bygge og drive et stigende antal faste forbindelser i hele landet; men også i Sverige og snart i Tyskland gennem den kommende Femern Bælt-tunnel.

PM Nilsson mener, at den danske model med et statsejet kommercielt infrastrukturselskab betyder, at disse investeringer aldrig bliver en stor post på det danske statsbudget og derfor ikke i højere grad udsættes for flagrende indenrigspolitik. “I Sverige har det til sammenligning været  bemærkelsesværdigt ustabilt og dyrt,” skriver han og peger på en række beslutninger under skiftende regeringer om at stoppe infrastrukturprojekter, som så siden er blevet genoptaget, hvilket har resulteret i forsinkelser og omkostningsstigninger.
(News Øresund)