Valg i Sverige
Efter det svenske valg – sådan ser vejen til en ny regering ud
Efter weekendens meget tætte rigsdagsvalg i Sverige står den rødgrønne opposition til at få majoritet i Riksdagen med 176 mod 173 mandater. Statsminister Ulf Kristersson er trådt tilbage, och i dag begynder “talmansrundorna”. News Øresund guider dig gennem de vigtige dage og beslutninger, der skal til, før Sverige får en ny regering.
Af: Ludwig Brinkby/News Øresund
18. SEPTEMBER. Efter at statsminister Ulf Kristersson (M) torsdag mødtes med formand Andreas Norlén (M) og indgav sin afskedsbegæring, skal Norlén fredag mødes med de øvrige partiledere og sondere terrænet med henblik på at finde en ny kandidat til posten. Først ud er lederen af oppositionen, Magdalena Andersson (S).
20. SEPTEMBER. Det officielle valgresultat forventes at være klart senest i weekenden efter valgdagen, skriver Valmyndigheten. Dagen efter valget står de rødgrønne med 176 mandater mod de blågules 173. Der er angiveligt kun knap 28.000 stemmer mellem blokkene. Det gør de meget omtalte onsdagsstemmer meget betydningsfulde. Onsdagsstemmerne omfatter stemmer fra svenskere bosat i udlandet, som i modsætning til danskere bosat i udlandet har mulighed for at stemme, samt sent indkomne forhåndsstemmer, som ikke nåede at blive talt op på valgnatten. Ved det seneste valg drejede det sig om omkring 200.000 stemmer.
28. SEPTEMBER. Når det officielle valgresultat er gjort op efter både optællingen i valglokalerne på valgnatten og den efterfølgende optælling hos länsstyrelserne, de regionale statslige myndigheder i Sverige, fordeles de 349 mandater. Derefter samles den nye rigsdag til sit første møde den 28. september. Under mødet foretages der navneopråb blandt rigsdagens medlemmer, som derefter vælger en ny talman for Riksdagen, der kan sammenlignes med Folketingets formand, samt tre vice talmän. Talmannen skal være politisk neutral og er det højeste embede, man kan vælges til i Sverige. Posten rangerer endda over statsministeren.
Valget foregår ved afstemning og kan højst gennemføres i tre runder. I den sidste runde står de to kandidater med flest stemmer over for hinanden. Den kandidat, der får flest stemmer, vinder. Den nuværende talman, Andreas Norlén, har indtil videre siddet i to valgperioder og blev valgt første gang i 2018.
Spændende talmansrunder venter
Hvis statsministeren bliver stemt ned eller vælger at træde tilbage, er det talmannens opgave at finde en ny statsministerkandidat. Talmannen inviterer da samtlige partiledere til samtaler for at undersøge, hvilken kandidat der vil kunne samle tilstrækkelig støtte til at danne regering. Denne proces kaldes en talmansrunda og kan sammenlignes med den danske kongerunde i forbindelse med regeringsdannelser. En partileder kan herefter få til opgave at undersøge sine muligheder nærmere.
Når mulighederne er undersøgt, og talmannen har fået et klart billede af situationen, fremlægger talmannen sit forslag for Riksdagen til afstemning. Ligesom Danmark anvender Sverige negativ parlamentarisme. En regering behøver ikke at have et udtrykkeligt flertal bag sig i parlamentet for at kunne tiltræde eller blive siddende. Det er tilstrækkeligt, at der ikke er et aktivt flertal imod den.
Partier kan vælge at undlade at stemme og på den måde sikre, at statsministerkandidaten kan blive valgt. Det skete eksempelvis, da Stefan Löfven (S) blev genvalgt i 2019, hvor Vänsterpartiet, Centerpartiet og Liberalerna undlod at stemme.
Accepterer Riksdagen kandidaten, har Sverige en ny statsminister. Får kandidaten et flertal imod sig, indledes i stedet en ny talmandsrunde. Talmannen har fire forsøg på at finde et regeringsgrundlag, inden der udskrives nyvalg.
Meget kan ske inden åbningen af Riksdagen
29. SEPTEMBER finder åbningen af Riksdagen sted og markerer starten på Riksdagens nye arbejdsår. Da skal der afholdes en obligatorisk afstemning om statsministeren.
Den afgående statsminister, Ulf Kristersson, ser stadigvæk en åbning til statsministerposten ser en åbning på grund af uenighederne mellem oppositionspartierne. Centerpartiet har som rød linje, at Vänsterpartiet ikke må indgå i en regering, som partiet støtter, mens Vänsterpartiet har en kongresbeslutning om kun at støtte en regering, som partiet selv indgår i.
– Jeg vil derfor, selv hvis aftenens resultat står ved magt, undersøge, om der er mulighed for inden for dette ikke-socialistiske flertal i Riksdagen at finde en fungerende regeringskonstellation for den økonomiske politik, som de svenske vælgere har stemt for, sagde Ulf Kristersson till Aftonbladet under valgnatten.
Dagens Nyheter vurderer, at han taler om at få Centerpartiet over i højreblokken, som består af Moderaterna, Sverigedemokraterna, Kristdemokraterna og Liberalerna. Om statsministeren rent faktisk vælger at blive siddende, ved vi først, når valgresultatet er gjort endeligt op.
Hos Socialdemokraterna (S) samles partiets mest fremtrædende politikere på partihovedkvarteret på Sveavägen 68 i Stockholm. Flere af de partitoppe, som medierne møder, er positive over for weekendens resultat, selv om S kan ende med at få sit dårligste valgresultat, siden den almindelige valgret blev indført. ”Hvis valgresultatet står ved magt, har vi snart en ny regering,” siger Mikael Damberg (S), økonomisk-politisk ordfører, til DN.
Partistaben udtrykker heller ingen bekymring over statsministerens planer om at få Centerpartiet over på regeringssiden.
– Han har haft fire år til at gøre det, men har ikke været særlig interesseret. Så jeg ved ikke, om han skulle have større succes med det nu, siger Anders Ygeman (S), formand for uddannelsesudvalget.
Centerpartiets partisekretær Hannes Hervieu oplyser til Ekot, at partiet ikke har tænkt sig at danne regering med højreblokken:
– Ulf Kristerssons regeringsgrundlag tabte dette valg. De gik til valg på, at der skulle dannes en regering domineret af Sverigedemokraterna, og det kommer ikke til at ske. Så Ulf Kristersson har tabt dette valg, og Centerpartiet er en af valgets vindere. Vi har sagt, at vi er klar til at forhandle med Socialdemokraterna om en stabil regering for Sverige fremover.
Budgetafstemningen kan vælte den nye regering
12. NOVEMBER. Budgetforslaget er normalt en ny regerings første prøve. Hvis den nuværende regering fortsætter, skal budgetforslaget fremlægges senest tre uger efter afstemningen om statsministeren. Hvis der i stedet dannes en ny regering, har den tre uger fra valget af statsministeren til at fremlægge sit budgetforslag, dog senest den 12. november. Hvis en ny regering ikke formår at samle opbakning til sin økonomiske politik, kan det føre til nyvalg.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund


