Følg os på

Infrastruktur

Elselskab kalder skånske politikere til krisemøde om kommende elektricitetsmangel

Publiseret

 

Elselskabet Eon advarer om muligt mangel på elektricitet i fremtiden i Skåne, hvilket politikerne skal være opmærksomme på, mener de. Foto: News Øresund

Kommende mangel på elektricitet kan få konsekvenser for den fortsatte udvikling af Skåne, vurderer elselskabet Eon samt togoperatøren Skånetrafiken. Derfor råber Eon nu relevante politikere op for at sætte fokus på problematikken, skriver Sydsvenskan.

Tunge industri- og forskningsanlæg har den seneste tid etableret sig i Skåne, og disse anlæg kræver en stor mængde strøm – ESS kræver eksempelvis en effekt på 40 MW, mens MAX IV kræver en effekt på 18 MW. De to anlæg, der begge er placeret i Lund, svarer til 35 procent af Lunds samlede effektbehov.

Rederiet ForSea (tidl. Scandlines) har også for nyligt opgraderet sine færger til at være batteridrevne, og for at oplade batterierne kræves en effekt på 10 MW. En nylig opgradering af togspor i Lund kræver fem ekstra MW.

Der er dermed mange nye initiativer, som kræver elektricitet med høj effekt. Men elselskaberne kan snart ikke følge med længere, hvilket kan betyde, at nye initiativer skal afslås. For eksempel vil energiselskabet Kraftringen, som leverer strøm til forskningsanlæggene ESS og MAX IV, givetvis ikke kunne forsyne endnu et forskningsanlæg i Lund.

– Får vi forespørgsler om endnu i forskningsanlæg i Lund, er risikoen, at vi er nødt til at sige nej, siger Kraftringens presseansvarlig, Mattias Brage, til Sydsvenskan.

Og det skal politikere og embedsmænd være indforståede med, mener Eon ifølge Sydsvenskan, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser, når politiske initiativer rent ressourcemæssigt ikke kan understøttes.

Manglen på elektricitet er allerede begyndt at have sine indvirkninger på togdriften i Skåne. Linus Eriksson, chef for den skånske togoperatør Skånetrafiken, fremhæver blandt andet, at man i flere tilfælde har kørt med nedsat hastighed grundet for lav energiforsyning til at understøtte togdriften.

– Vi er en stor forbruger af el, og vi behøver grøn el i stort omfang til busser og tog. Vi er urolige over, at Skåne ikke prioriteres, og at der kommer elektricitetsmangel, siger Linus Eriksson til Sydsvenskan.

(News Øresund)

Læs mere: Mangel på elektricitet i Sydsverige

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Valg i Sverige9 timer ago

Svensk valggyser: sandsynligt regeringsskifte, men få mandater skiller

Det svenske rigsdagsvalg blev ekstremt jævnt. Da 6.233 ud af 6.626 valdistrikter var talt op mandag morgen, skilte der tre...

Politik3 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige3 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur3 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur3 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund4 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige4 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.