Norden
En fælles nordisk debatredaktion blev drøftet af chefredaktører fra Danmark, Sverige, Norge og Finland
En nordisk debatredaktion, hvor fælles emner kan diskuteres. Det var et forslag, der blev taget op af svenske Dagens Nyheters chefredaktør Peter Wolodarski på den nydannede forening Nord 55°s første topmøde, som tirsdag løb af stablen i JP/Politikens Hus i København. Forslaget blev vel modtaget af de tre andre tilstedeværende nordiske chefredaktører: Trine Eilertsen fra den norske avis Aftenposten, Erja Yläjärvi fra finske Helsingin Sanomat og moderator Christian Jensen fra Politiken.
Tirsdag eftermiddag rykkede nordiske aktører inden for medier, kultur og politik i tre timer ind i JP/Politikens Hus’ konferencesal i avisens tidligere trykkeri. Nord 55° havde sat Opråb til Norden som overskrift på sit første topmøde; fokus var på den ændrede verdenssituation samt muligheden for at finde ny styrke i det nordiske samarbejde. “Ingen skåltaler, fra nu af vil vi have handling,” understregede JP/Politikens Hus’ adm. direktør Stig Kirk Ørskov, der er medstifter og formand for foreningen Nord 55°.
“Vi er nu nødt til at indse, at vi mere end nogensinde før har brug for hinanden. Det drejer sig om de ting, vi synes er vigtige, hvilke værdier Pippi Langstrømpe står for; om de værdier skal bevares og overleve denne nye æra. For mig er det grundlaget for, hvad det nordiske samarbejde handler om, at stå op for retsstatsprincipperne, for demokratiet, for tolerancen, for ytringsfriheden og for alt det, som binder os sammen, og som man ikke behøver at forklare sine nordiske naboer, siger Peter Wolodarski.
Nord 55° er en forening, der har til formål at styrke den nordiske offentlighed og demokrati med partnere som Nordisk Kulturfond, Have Kommunikation og Foreningen Norden. Foreningen har fem nordiske mediepartnere: Danske JP/Politikens Hus, norske Amedia, svenske Bonnier News, finske Konstsamfundet og grønlandske Sermitsiaq. Initiativtagerne til Nord 55° er blandt andre administrerende direktør i JP/Politiken Hus Stig Kirk Ørskov og Lise Bach Hansen, der er chef for Talks & Literature på Det Kongelige Bibliotek i København samt projektleder for foreningen. Navnet Nord 55° er en symbolsk reference til den danske hovedstads breddegrad og samtidig en reference til Københavns rolle som nordisk kulturcentrum i anden halvdel af 1800-tallet med litteraturkritikeren og idehistorikeren Georg Brandes i spidsen. Dennes bror Edvard Brandes var en af grundlæggerne af Politiken.
Ideen til Nord 55° udsprang også delvist af et dansk-svensk kulturmøde i den svenske ambassadørs residens i København den 27. februar 2020, med Øresundsinstituttet og Nordisk Kulturfond som to af arrangørerne. Mødet førte også til, at Øresundsinstituttet udarbejdede tre analyser af det dansk-svenske kultursamarbejde, hvor der blev nedsat et kulturråd med Lise Bach Hansen som formand og som medlemmer blandt andre den daværende direktør for Nordisk Kulturfond, Benny Marcel, og Lawen Redar (S), medlem af den svenske Riksdags kulturudvalg. Projektet blev afsluttet med et nordisk kulturmøde i den svenske Riksdags Andrakammersal den 5. oktober 2022.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
