Forskning
ESS-anlæg får tilsagn fra Italien
Neutronforskningsanlægget ESS i Lund med regnecenter i København får 824 millioner kroneritaliensk medfinansiering. Dermed er 84 procent af anlægssummen på plads.
Finansieringen er ved at være på plads for det europæiske supermikroskop, European Spallation Source i Lund. Det svenske uddannelsesministerium meddeler onsdag, at Italien deltager med seks procent af den samlede anlægssum, svarende til 824 millioner danske kroner. Samlet er 84 procent af finansieringen nu på plads.
ESS betales primært af den danske og svenske stat, der tilsammen bidrager med 47,5 procent af udgifterne. Med den italienske aftale har i alt 10 af de 17 deltagende lande indgået aftale om, hvor stort et beløb de bidrager med og hvor meget, der vil falde i kontanter og i form af instrumenter og udstyr. ESS-byggeriet skal begynde denne sommer i udkanten af svenske Lund. Senere skal et større regnecenter bygges på Københavns Universitet med it-systemer til at knuse de store mængder tal, der kommer ud af anlægget i Lund.
ESS-anlægget består af en lineær accelerator, der sætter bittesmå atomare byggesten, protoner i hurtig bevægelse mod et fast mål. Ved at måle neutronstrålerne, der kommer ud af sammenstødet, kan man lære om materialernes inderste egenskaber. Resultaterne kan give viden til nye lægemidler, it, bioteknologi og andre forskningsgrene.
Det svenske uddannelsesministerium oplyser, at de er i slutforhandling om at skaffe de sidste 16 procent finansiering af det 1,84 milliarder euro dyre anlæg. (News Øresund)
Fakta: Italien medfinansierer materialeforskning i Lund og København
Byggeriet af neutronforskningsanlægget European Spallation Source (ESS) i Lund med datacenter i København beregnes koste de europæiskes skatteydere 1,84 milliarder Euro. Sverige har lovet at betale 35 % og Danmark 12,5 % af omkostningerne. Hidtil har ti af de 17 værts- og partnerlande – Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, Polen, Ungarn, Schweiz og Norge – lovet penge og byggehjælp. Deres bidrag udgør sammen med Sverige og Danmark 84 % af de totale byggeomkostninger.
De 17 partnerlande bag ESS: Sverige (værtsland), Danmark (værtsland), Estland, Frankrig, Island, Italien, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Spanien, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.
Hidtil lovet finansiering i procent af byggeomkostningerne:
Sverige: 35 procent.
Danmark: 12,5 procent.
Storbritannien: 10 procent.
Frankrig: 8 procent.
Italien: 6 procent.
Spanien: 5 procent.
Norge: 2,5 procent.
Polen, Schweiz og Ungarn: Godt 5 procent (samlet)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
