De nordiske lande går mod strømmen ved EU-valget – rød-grønne partier står for den største fremgang

Der blev ingen nordisk højrebølge, da danskere, svenskere og finner gik til stemmeurnerne ved valget til Europa-Parlamentet. Nede på kontinentet var den dog større. For eksempel blev Marine le Pens parti National Samling størst i Frankrig, og i Tyskland gik Alternative für Deutschland stærkt frem.

I Sverige gik Vänsterpartiet mest frem af alle partier, og i Danmark blev Socialistisk Folkeparti det største parti med 17,4 procent mod Socialdemokraternes 15,6 procent.

Danske regeringspartier og svensk støtteparti straffes
De danske vælgere straffede deres midterregering. Kun 36 procent af de danske vælgere stemte på et af regeringspartierne, Socialdemokraterne (-5,9 procent), Venstre (-8,8 procent) eller Moderaterne, som stillede op for første gang og vandt ét mandat.

I Sverige var det hovedsageligt regeringens støtteparti, Sverigedemokraterna, der for første gang nogensinde tabte terræn ved et valg. De blev det fjerdestørste parti med 13,2 procent og beholdt deres mandat. Liberalerna, som længe har danset faretruende tæt på spærregrænsen på fire procent, overlevede med 4,4 procent. Moderaterna gik også lidt frem, mens Kristendemokraterna faldt med næsten 3 procent.

Højrevinde på kontinentet
På europæisk plan blev den konservative EPP-gruppe, som omfatter de svenske Moderaterna og Kristdemokraterna og de danske Konservative og Liberal Alliance, den største gruppe. Samtidig gik den yderste højrefløj også stærkt frem, idet den EU-skeptiske konservative ECR-gruppe, som bl.a. består af Sverigedemokraterna, fik 72 mandater, og Marine Le Pens ID, som bl.a. består af Dansk Folkeparti, fik 58 mandater.

I Frankrig blev Marine Le Pens parti langt det største parti, hvilket fik præsident Emmanuel Macron til at udskrive nyvalg, og i Tyskland overhalede AfD Socialdemokraterne.

Den liberale gruppe Renew, som omfatter det svenske Liberalerna og Centerpartiet og det danske Venstre og Moderaterne, mistede 23 pladser, mens den grønne gruppe, som omfatter Miljöpartiet og Socialistisk Folkeparti, mistede 18 pladser. Venstregruppen, som omfatter Vänsterpartiet og Enhedslisten, gik tilbage med 1 mandat.

Vind i sejlene også for venstrefløjen i Finland
*Der blæste også en venstrevind over Finland. Selvom det liberalkonservative Samlingspartiet blev det største parti, var det Vänsterförbundet, der gik mest frem og vandt to nye mandater.

Valgdeltagelsen falder
Valgdeltagelsen faldt i både Sverige og Danmark. 58,2 procent af danskerne og 53,4 procent af svenskerne stemte ved dette års valg. Ved det seneste EU-valg var tallene henholdsvis 66,1 procent og 55,27 procent.

EU-gennemsnittet steg en anelse til lidt over 51 procent ifølge de officielle tal. Men det inkluderer Storbritannien, som var medlem på tidspunktet for det sidste valg og trak gennemsnittet ned. Hvis Storbritannien udelades, var valgdeltagelsen i 2019 omkring 52 procent, hvilket betyder en lidt lavere valgdeltagelse ved dette års valg.

Sådan fordeles Sveriges og Danmarks mandater i Europa-Parlamentet

Danmark har 15 mandater, og de bliver fordelt på følgende måde:

Socialistisk Folkeparti: 3 (+1)
Socialdemokratiet: 3 (+/-0)
Venstre: 2 (-2)
Konservative: 1 (+/-0)
Danmarksdemokraterne: 1 (+/-0)
Radikale: 1 (-1)
Liberal Alliance: 1 (+1)
Enhedslisten: 1 (+/-0)
Dansk Folkeparti: 1(+/-0)
Moderaterne: 1 (+1)

Alternativet mistede sit mandat.

Sverige har 21 mandater, og de vil blive fordelt som følger:

Socialdemokraterna: 5 (+/-0)
Moderaterna: 4 (+/-0)
Miljöpartiet: 3 (+/-0)
Sverigedemokraterna: 3 (+/-0)
Vänsterpartiet: 2 (+1)
Centerpartiet: 2 (+/-0)
Kristdemokraterna: 1 (-1)
Liberalerna: 1 (+/-0)