Euro-spørgsmålet er igen blevet vakt til live i Sverige – den tidligere chef for Riksbanken er for

Det svenske euro-spørgsmål er blevet genoplivet, men meningsmålinger viser, at der er ringe opbakning i befolkningen; inden for regeringssamarbejdet er parterne splittede i spørgsmålet. Men flere store aktører, herunder Sveriges tidligere chef for Riksbanken, Stefan Ingves, mener, at Sverige bør erstatte kronen og tage skridtet ind i eurozonen. I en ny rapport foreslår han en omregningskurs på 11 SEK pr. euro som passende.

Siden Sveriges folkeafstemning i 2003, hvor vælgerne stemte nej, er euro-spørgsmålet blevet politisk nedtonet. Kun Liberalerna har konsekvent forfulgt sagen og ønsker at se en euro-udredning allerede før næste valg, rapporterer Svenska Dagbladet.

I løbet af efteråret har debatten dog fået ny fremdrift. Rapporten “Dags för euron?”, hvor økonomiprofessor Lars Calmfors, som tidligere var skeptisk, mener, at Sverige bør opgive kronen og tilslutte sig euroen.

I regeringssamarbejdet ønsker Moderaterna og Kristdemokraterna at undersøge sagen igen. Det største samarbejdsparti, Sverigedemokraterna, er fortsat stærkt imod.

Inden for oppositionen siger både Miljöpartiet og Vänsterpartiet nej til euroen. Socialdemokraterna har ikke givet oplysninger, som indikerer, at de ønsker at forfølge sagen yderligere, mens det borgerlige Centerpartiet ønsker en udredning. Det skriver SVT.

Skønt man kan ane en vis udvikling blandt partierne, er det svenske folk stadig skeptisk indstillet over for euroen, så opbakningen er lav. Ifølge  den seneste undersøgelse fra SCB, Sveriges statistikmyndighed, der kom i maj siger 49,5 pct. af svenskerne nej til euroen. Kun 32 pct. siger ja.

Den tidligere chef for Riksbanken: Argumenterne for at forblive udenfor bliver sværere at finde

Ud over Calmfors mener tidligere chef for Riksbanken, Stefan Ingves, ligeledes, at Sverige bør indføre euroen.

“Vi kan tilslutte os uden større besvær, og argumenterne for at forblive udenfor bliver stadig sværere at finde,” skriver han i rapporten “Dags för euroen?”

Den Europæiske Union er vokset, og euroen er blevet etableret som en fungerende hovedvaluta, mens færre og færre EU-medlemmer er uden for den monetære union. Ifølge Ingves betyder svensk indtræden i euroen øget indflydelse på, hvordan EU styres og udvikles, hvilket vil styrke Sveriges position i kernen af unionen.

“Selve den geopolitiske situation kan motivere til ønsket om at høre til kernen i EU,” skriver han.

Han ser også en risiko ved en lille valuta og en stor finanssektor. At tilslutte sig euroen og dermed deltage i tilsyns- og forsikringssystemerne vil derfor være mere ‘robust’.

Ud over den politiske dimension påpeger Ingves, at Sveriges økonomi i forvejen samvarierer stærkt med den monetære union med hensyn til økonomisk vækst, samt at landet kan opfylde de såkaldte konvergensbetingelser, som er de økonomiske kriterier, et land skal opfylde for at blive indlemmet i euro-samarbejdet.

“En omregningskurs på 11 SEK for én euro er passende”

Indførelsen af euroen kræver to års deltagelse i valutakurssamarbejdet ERM II. Det betyder, at valutaen skal holde en fast valutakurs (centralkurs) mod euroen med en tilladt afvigelse på op til 15 pct. +/-

Hvis Sverige skulle tilslutte sig i dag, ville 11 SEK pr. euro være en passende sats, mener Ingves. Han foreslår dog, at Sverige, ligesom Danmark, vælger et strammere bånd med en afvigelse på 2,25 pct. for at vise, at landet virkelig mener det alvorligt med at tilslutte sig euroen.

“Med en valutakurs på 11 SEK per euro vil den nedre grænse så være 10,75 og den øvre grænse 11,25,” skriver han.

Ingves vurderer, at en indførelse kan gennemføres inden for tre til fire år efter beslutningen.

Siden 1980’erne har Danmark haft en fast valutakurs, først mod D-marken og siden mod euroen. Efter folkeafstemningen i 1992, hvor den såkaldte Maastricht-traktat blev afvist, blev der forhandlet en betinget undtagelse fra indførelsen af euroen, som herefter blev permanent.
(News Øresund)

Fakta: Konvergenskriterierne

For at tilslutte sig euro-området skal et land opfylde fire økonomiske kriterier. Kriterierne har til formål at sikre, at landets økonomi er stabil og koordineret med økonomierne i de andre medlemslande.

De vigtigste konvergensbetingelser er:

1. Prisniveaustabilitet – Landets inflationsrate må ikke være mere end 1,5 procentpoint over gennemsnittet for de tre EU-lande med den laveste inflation.
2. Offentlige finanser – Offentlig gæld må ikke overstige 60 % af BNP, og budgetunderskuddet må ikke overstige 3 % af BNP.
3. Valutastabilitet – Landets valuta skal have deltaget i ERM II (European Exchange Rate Mechanism) i to år, og valutakursen mod euroen må ikke afvige med mere end +/- 15 pct. fra den aftalte centralkurs.
4. Langfristede renter – Den langfristede rente på 10-årige statsobligationer må ikke være mere end to procentpoint over den tilsvarende gennemsnitsrente for de tre EU-lande med den laveste inflation.

Kilde: “Dags för euron?”-rapport