EU´s koordinator Pat Cox roser Danmark for effektiv beslutningsproces for store infrastruktur projekter

Den europæiske koordinator for Skandinavien-Middelhavskorridoren Pat Cox. Foto: News Øresund

HAMBURG. Den europæiske koordinator for Skandinavien-Middelhavskorridoren Pat Cox siger, at de danske politiske erfaringer med først Storebæltsforbindelsen og dernæst Øresundsforbindelsen har gjort, at dansk politik og den danske beslutningsproces er langt mere effektiv end i hovedparten af  landene i Skandinavien-Middelhavskorridoren, der omfatter lande som Finland, Sverige, Tyskland og Østrig. ”Den danske side har simpelthen en mere effektiv måde at gøre dette på, end muligvis størstedelen af de andre stater i vores korridor” udtaler Pat Cox til News Øresund.

En af de to store missing links på Skandinavien-Middelhavskorridoren er Femern Bælt forbindelsen, der har alle danske godkendelser i hus, men venter på den tyske godkendelsesproces førend anlægsarbejderne kan gå i gang. Pat Cox bruger Tyskland som et eksempel på et land, hvor beslutningsprocessen er meget kompliceret. De tyske borgere kan ikke kun indgive en klage som i Danmark, men har ifølge loven også ret til en høring.
”Så vi har en slags kvalificeret ”ved ikke” svar på hvornår tyskerne har et endeligt svar. Og når vi har det tyske svar, så ved vi jo ikke hvilke betingelser, der knytter sig til det”.

”Use it or lose it”
Femern Bælt forbindelsen fik i 2015 tildelt 4,4 mia. kroner i EU-støtte, hvilket kun var omkring halvdelen af det beløb, der blev søgt om. Den danske skuffelse var stor efter meddelelsen fra EU og den danske transportminister Hans Christian Schmidt betegnede det i en pressemeddelelse som en dramatisk nyhed. Danskerne skal dog ikke være i tvivl om EU’s engagement og de øvrige medlemslandes opbakning til Femern projektet ifølge Pat Cox. ”Ved alle vores besøg i hovedstaderne tilknyttet vores korridor, Oslo, Stockholm, Helsinki, København og Berlin, har hver af ministrene understreget over for os, at projektet har topprioritet for deres region” siger Pat Cox.

Femern Bælt forbindelsen var det projekt, der fik tildelt det sjette højeste beløb blandt de 250 projekter, der fik tildelt penge og jernbanedelen fik tildelt det højeste mulige bidrag, 40 procent. Efterspørgslen efter de i alt 13 milliarder euro, der kunne søges om, var stor. I alt indkom 750 ansøgninger og 500 af disse fik et blankt afslag.  Den nuværende støtteperiode løber til og med 2019 og Femern Bælt projektet vil have mulighed for på ny at søge om støtte fra 2020, når den fornyede finansielle regulering Connecting Europe Facility (CEF) træder i kraft.

En vis bekymring for om Femern Bælt projektet kan nå at bruge de tildelte midler kan Pat Cox dog godt have. ”Bekymringen er en anden nu. Femern Bælt projektet kommer ikke rigtig i gang, før den tyske planlægningsproces er afsluttet. Vores princip for støtten er nu ”use it or lose it”.

For at undgå at havne i den situation, hvor der er ubrugte midler tilskynder Pat Cox Femern A/S til at sørge for at bruge nogle af midlerne for at sikre sig at EU-midlerne bliver i Femern projektet og han udtrykker at han ønsker at samarbejde med Femern A/S om at nå dette mål.

Brexit spreder usikkerhed om hvor store bidrag EU kan give i fremtiden
De svenske planer om at bygge højhastighedstog mellem Stockholm og Malmø og Stockholm og Gøteborg ser Pat Cox positivt på. Det er kun strækningen Stockholm-Linköping, der er med i Core Network i dag og dermed har mulighed for at søge EU-støtte. Pat Cox slår dog fast, at de øvrige strækninger også har mulighed for at søge støtte på et senere tidspunkt – det er helt op til Sverige selv at fastlægge sine egne prioriteringer. ”Det er ikke Bryssel der dikterer hvordan Core Network skal være. Det er et resultat af et nært samarbejde mellem de individuelle medlemsstater og EU. Processen med at revurdere Core Network starter i 2023 og med Sverigeforhandlingen, der senest ligger klar i december 2017, er Sverige nået længere i planlægningsprocessen af højhastighedsbanerne, og kan vælge at placere de øvrige strækninger på en fremtidig prioriteringsliste til EU. Hvordan støtteprogrammet ser ud i fremtiden er dog usikkert. Dels skal det igennem et omfattende gennemsyn inden for de kommende år og dels giver Brexit en usikkerhed om hvordan EU’s budget ser ud i fremtiden, da Storbritannien er en stor nettobidragsyder til EU.

En vis grad af gensidig tillid er gået tabt mellem EU-landene
Pat Cox betegner grænse- og ID-kontrollerne i Greater Copenhagen som et chok og er overrasket over den dobbelte kontrol. Han fortæller, hvordan han blev tjekket tre gange på sin seneste rejse til Malmø. Først ved ankomst til København, da Irland ikke er medlem af Schengen, dernæst endnu en gang i lufthavnen inden han kunne stige på toget og dernæst en tredje gang ved ankomst til den første station efter lufthavnen, Hyllie Station på den svenske side.

”Det har været et chok i en region vandt til åben og fri bevægelighed igennem generationer. Et totalt chok” udtaler Pat Cox. At Øresund er en succeshistorie i EU’s øjne fremgår tydeligt, når man kaster blikket på Skandinavien-Middelhavskorridorens hjemmeside, hvor Øresundsforbindelsen nævnes som den ene af to succeshistorier.

At EU ikke gør nok for at løse problemerne, en kritik, der er kommet til udtryk i den offentlige debat, mener Pax Cox rammer helt forkert og at det er for nemt at skyde skylden på EU. EU har ikke haft en værktøjskasse til at løse disse problemer, ingen kystbevogtning, ingen overvågningsdroner men kun Frontex systemet til fordeling af flygtninge. Det er medlemslandenes ansvar at bevogte EU’s eksterne grænser.

Pat Cox er tydelig med at EU skal vende tilbage til de åbne grænser, men han konstaterer at den gensidige tillid mellem medlemslandene mangler i øjeblikket og at den er essentiel for at vende tilbage til en situation med fri bevægelighed over de europæiske grænser.

”En vis grad af gensidig tillid er gået tabt mellem medlemsstaterne, og det er nødvendigt at denne gensidige tillid, der fungerer som sammenhængskraft, igen bliver en del af ligningen, for at grænserne igen åbnes som vi kender det fra tidligere.”

Fakta

Pat Cox
Pat Cox er europæisk koordinator for Skandinavien-Middelhavskorridoren.

Pat Cox blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 1989 og var dets formand fra 2002 til 2004. I 2006 blev han valgt til formand for Europabevægelsen, en stilling han trak sig fra i 2013. Han har modtaget en Charlemagne Prize for sine resultater i forbindelse med udvidelsen af EU, og for sit arbejde med at fremme EU demokratiseringen i 2004.  

Core Network
Core Network er EU-kommissionens prioriterede transportnetværk. Det består af ni korridorer, hvoraf Skandinavien-Middelhavskorridoren er den nord-sydgående korridor, der strækker sig fra Finland, gennem Sverige, Danmark, Tyskland, Østrig, Italien for at slutte på Malta. Skandinavien-Middelhavskorridoren er en hovedåre i den europæiske økonomi. 27 % af Europas BNP genereres langs med korridoren, der forbinder Nord- og Sydeuropas industrielle og geografiske centre.

Grænse- og ID-kontroller
Den 11. november 2015 indførte Sverige grænsekontroller grundet den store tilstrømning af flygtninge og migranter og den 4. januar 2016 også ID-kontroller mellem Danmark og Sverige, mens Danmark samme dag indførte grænsekontrol på grænsen mod Tyskland. Både Danmark og Sverige står foran at skulle beslutte, hvorvidt grænse- og i Sveriges tilfælde også ID-kontrol skal forlænges. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtrykt, at Danmark ønsker at forlænge grænsekontrollen, mens den svenske statsminister Stefan Löfven har udtalt, at den svenske regering endnu ikke har taget stilling til en evt. forlængelse.