Færre grænsehindringer blev løst sidste år – men Grænsehindringsrådet kritiserede ID-kontrol baseret på sit nye krisemandat

Det nordiske Grænsehindringsrådet vil ophøre med at arbejde med spørgsmålet om grænsependleres kreditværdighed, da de mener, at det er op til bankerne at udnytte de muligheder, der allerede findes for at skaffe oplysninger på tværs af grænserne. Fire andre grænsehindringer blev imidlertid løst af Grænsehindringsrådet i 2022. Derudover opfordrede rådet sidste år begge de svenske regeringer til at skrotte planerne om at genindføre ID-kontrol ved Øresund.

Målet for de 10 medlemmer af Grænsehindringsrådet er at løse mellem otte og tolv hindringer for den frie bevægelighed om året, enten ved at løse dem eller ved at de bliver afskrevet, fordi rådet mener, at der ikke er nogen forudsætninger for at løse dem lige nu. Sidste år blev fire grænsehindringer løst, mens hindringen om grænsependleres kreditværdighed ifølge  Grænsehindringsrådets årsberetning blev afskrevet. Dette er det mindste antal løste og afskrevne grænsehindringer for Grænsehindringsrådet siden 2014.

Samtidig arbejdede rådet også med fire af de tematiske områder, der er udpeget som særligt vigtige i det nordiske samarbejde: Myndighedernes digitale værktøjer, der ikke fungerer på tværs af grænser; anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; folkeregister-samarbejde samt skatterelaterede grænsehindringer. Det temaområde, der er nået længst i forhold til mulige løsninger, vedrører anerkendelse af faglige kvalifikationer, hvor Grænsehindringsrådet har samarbejdet med Nordisk Råd om et projekt, der undersøgte sager i byggebranchen.

Derudover har Grænsehindringsrådet nu et bredere mandat til at agere for fri bevægelighed i de nordiske lande i krisetider. Sidste år brugte man dette mandat til at skrive to breve til den svenske regering om problemerne ved at genindføre ID-kontrol mellem Danmark og Sverige – noget, som rådet anså for at være et fatalt slag mod pendling mellem Sverige og Danmark. Foranstaltninger til at kunne genindføre ID-kontrol blev foreslået dels af den tidligere svenske regering efter Ruslands invasion af Ukraine, og dels udgør det et punkt i Tidö-aftalen mellem den nuværende svenske regering og Sverigedemokraterna.

– Vi så både under covid-pandemien og nu under den russiske invasion af Ukraine, at flere og flere interesser kolliderer, da de nordiske lande ønsker at beskytte deres befolkninger samt sikre den indre sikkerhed. Derfor satte Grænsehindringsrådet sidste år stor fokus på, at den grundlæggende frie bevægelighed mellem vores lande ikke skulle nedprioriteres til fordel for ID- og grænsekontrol i grænseregionerne, siger Norges medlem Vibeke Hammer Madsen, der var formand for Grænsehindringsrådet i 2022, til Norden.org.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: Løste og afskrevne grænsehindringer i 2022

– Løst: Ret til orlov til at bestride politiske embeder.  Den 1. august 2022 trådte en lov i kraft i Sverige, der gør det muligt at få orlov til politiske opgaver i andre lande inden for EØS, Schweiz og Storbritannien. Forhindringen har tidligere været løst i Norge, men er fortsat i Finland, hvor det ikke er muligt at få orlov til en politisk udstationering i et andet nordisk land.

– Løst: Anerkendelse af forældreskab for familier af samme køn. Sverige har tidligere ikke anerkendt forældreskabet til den kvinde, der ikke har  født barnet, når der er tale om par af samme køn, som har fået et barn ved kunstig befrugtning i et andet nordisk land – heller ikke selv om forældreskabet er fastslået dér ved samtykke. Den 1. august 2022 trådte en lov i kraft i Sverige, som betyder, at forældreskab også kan anerkendes for den forælder, der ikke har født barnet, hvis det er etableret i det land, hvor den kunstige befrugtning fandt sted.

– Løst: Nationale restriktioner for forskningsfinansiering.  Hindringen er løst i Finland, da Finlands Akademi kan bevilge forskningsmidler til en udenlandsk organisation, hvis den på en eller anden måde fremmer finsk forskning. Hindringen findes fortsat i Sverige, hvilket vanskeliggør det grænseoverskridende forskningssamarbejde.

– Løst: Tillæg til pensionister for at sikre minimumsindkomst i Island.  Islændinge, der har boet og arbejdet i andre nordiske lande, har haft svært ved at sikre sig mindsteindkomsten, da de flyttede tilbage til Island, men hindringen er nu løst.

– Afskrevet: Kreditvurdering for f.eks. grænsependlere og udenlandske sommerhusejere.  Et almindeligt problem, der påvirker grænsependlere og personer med sommerhus i et andet nordisk land, er, at det kan være svært at få banklån eller for eksempel kredit til at handle online for folk, der har deres indkomst i nabolandet. Juridisk er det muligt at indhente kreditoplysninger fra et andet nordisk land, men overførslen af oplysninger er afhængig af bankernes informationssystemer. Et andet problem kan være, hvis kreditinstitutter for eksempel ikke accepterer svenske samordningsnumre, men kun personnumre. Derudover er der en vis tvetydighed med hensyn til, hvordan gæld kan inddrives på tværs af grænserne. Grænsehindringsrådet har besluttet at afskrive hindringen med den begrundelse, at selv om de retlige rammer er på plads, er der reelt problemer, som rådet ikke kan arbejde med, da det er op til aktørerne at udnytte de muligheder, der er til rådighed.

Læs mere om hindringerne i Gränshinderdatabasen