Fire boligområder i Storkøbenhavn udgår i ny ghettoliste

Halvt så mange boligområder i hovedstadsområdet lever i år op til ghettokriterierne sammenlignet med sidste år. På landsplan er der også sket et fald i boligområder med ghettostatus. Størstedelen af de resterende ghettoområder i Danmark bliver dog betragtet som ”hårde” ghettoer.

Færre boligområder i Danmark og i hovedstadsområdet kan karakteriseres som en ghetto.

I tirsdags offentliggjorde Transport- og Boligministeriet den årlige ghettoliste, hvor det fremgår, at 13 boligområder i år udgår af listen – heraf ligger fire boligområder i Københavnsområdet. Det drejer sig om Lundtoftegade, Bispeparken, Hørgården og Gadehavegård i Høje-Taastrup.

– Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse, siger boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

I alt bliver 15 boligområder i Danmark nu betegnet som en ghetto, hvoraf 13 defineres som en ”hård” ghetto, da de har ligget på listen i fem år i træk.

I 2019 var 28 boligområder – heraf otte i hovedstadsområdet – karakteriseret som en ghetto. Dermed er der sket en halvering på ét år i hovedstadsområdet.

– Det viser, at Københavns udsatte områder er inde i en positiv udvikling, og at det rent faktisk kan lykkes at få en mere blandet beboersammensætning, siger overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

De boligområder i hovedstadsområdet, som fortsat er på ghettolisten, er Aldersrogade, Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse og Tåstrupgård i Høje-Taastrup.

De to primære årsager til, at færre boligområder i år opfylder ghettokriterierne skyldes et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet.

Men boligområdet Bispeparken i København kom eksempelvis af listen i år, fordi boligselskabet bankede på alle døre og kunne bevise, at flere beboere end først antaget havde en udenlandsk uddannelse over grundskole-niveau, fortæller TV 2 Lorry.

Skal et boligområde på mindst 1.000 indbyggere betegnes som en ghetto i Danmark, er det en forudsætning, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er mere end 50 procent. Dertil er kriterier i forhold til arbejdsløshed og kriminalitets-, uddannelses- og indkomstniveau med i betragtningen.

Flere partier udtrykte i september bekymring over, at nyrenoverede boligområder kunne komme på ghettolisten, fordi flere borgere blev arbejdsløse på grund af coronakrisen, og at kriminelle flytter til andre boligområder. (News Øresund)