Okategoriserade
Flere studierejser til Greater Copenhagen sker i fælles regi

Antallet af forespørgsler til One Point Entry – Greater Copenhagens koordinerede modtagelse af udenlandske delegationer til regionen – steg i fjord med 15 procent.Cleantech, såsom vindkraft, og holdbar udvikling var det som i højest grad lokkede de udenlandske delegationer. Foto: News Øresund
Antallet af forespørgsler til One Point Entry – Greater Copenhagens koordinerede modtagelse af udenlandske delegationer til regionen – steg i fjord med 15 procent. Størstedelen af besøgene er gået til Danmark, men der blev også oprettet en skånsk afdeling af One Point Entry.
– Vi har oplevet en stigning og har fået flere henvendelser fra flere kilder. Om det betyder at flere besøg går gennem os, eller interessen er steget, kan jeg ikke sige noget om, siger sekretariatschef Jakob Norman-Hansen på One Point Entry til News Øresund.
Totalt tog sekretariatet, der drives af Copenhagen Capacity og Københavns Kommune, imod 308 henvendelser fra forskellige delegationer i 2016, 15 procent flere end i 2015. Det resulterede i cirka 250 faktiske studiebesøg.
Klart flest henvendelser – cirka en femtedel – kom fra Kina. Derefter var interessen størst fra Skandinavien og de øvrige europæiske lande, men der kom også henvendelser fra USA og et antal asiatiske lande, samt nogle fra Sydamerika og Afrika – totalt 40 lande.
– Kina er et fokusområde for os og vi har ansat personale som taler kinesisk og kan hjælpe til med at screene henvendelserne, siger Jakob Norman-Hansen.
Cleantech, såsom vindkraft, og holdbar udvikling var det som i højest grad lokkede de udenlandske delegationer, men Jakob Norman-Hansen nævner også pleje, mad, design og materialevidenskab.
Fra og med september samarbejder One Point Entry i København med en nystartet afdeling af virksomheden inden for Invest in Skåne.
– Når vi får henvendelser kan vi nu behandle dem sammen, og når det er interessant at vise noget i Skåne for en delegation kan vi lægge det ind i programmet. Det giver mening, for der kommer delegationer som vil besøge begge sider. De synes også at det er god service og virker professionelt når vi kan koordinere et besøg i to lande, siger han.
I 2017 er Greater Copenhagen & Skåne Committees mål at 15 kommuner skal få besøg via One Point Entry. Desuden skal 50 firmaer, sammenlignet med 27 i 2016, drage nytte af besøgene. Ti delegationsbesøg skal være fælles over Øresund.
– Vi synes at det er meget relevant at starte samarbejde over Øresund på det her området, for det giver så meget mening. Det er et område hvor vi kan starte samarbejdet på et praktisk, konkret plan og begynde at skabe vækst for vores firmaer, siger Jakob Norman-Hansen. (News Øresund – Anna Palmehag)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
