Øresund
Flere tager toget over Øresund

I løbet af maj var der 32.000 passagerer om dagen der rejste med Øresundstoget mellem Danmark og Sverige. Foto: News Øresund
Togrejsende over Øresund steg med omkring 500 personer om dagen svarende til en stigning på to procent set over årets første fem måneder. Ifølge Skånetrafiken har en række faktorer medvirket til stigningen. ID-kontrollerne i Københavns Lufthavn er sløjfet, mens grænsekontrollen i Hyllie går hurtigere. Den svage svenske krone gør det mere profitabelt for danskere at handle i Skåne, og det samme gælder for skåninger, der arbejder i Danmark. I maj hjalp VM i ishockey også til at flere rejste med toget over Sundet.
I løbet af januar-april i år rejste der i gennemsnit 28.000 personer om dagen med Øresundstoget mellem Danmark og Sverige. Samme periode 2017 lå tallet på 27.500 om dagen. I løbet af maj var der 32.000 passagerer om dagen sammenlignet med 31.500 passagerer i maj 2017.
Også togpendlingen stiger igen siden ID-kontrollerne i Københavns Lufthavn stoppede i maj forrige år, og tiden brugt på grænsekontrol i Hyllie af ankommende tog fra Danmark er forkortet til seks minutter.
– I maj solgte vi cirka 7.400 JoJo Öresundskort (månedskort) inklusive omkring 500 stykker 30-dages billetter i appen. Det er fire procent flere sammenlignet med maj 2017. I 2018 har vi løbende øget antal rejser og solgte billetter over broen og ligger over 2017’s niveauer samlet set, og vi har de seneste to måneder også begyndt at nærme os 2015 og 2016’s salgsniveauer, siger Camilla Bunke, salgschef hos Skånetrafiken.
Andre årsager til den stigende togpendling er højkonjunkturen med en voksende mangel på arbejdskraft i Danmark i kombination med at den svenske krone står svagt, gør det mere profitabelt for svenskere at arbejde i Danmark og få løn i danske kroner. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
