Sverige
Fødevarer i Sverige er blevet næsten 26 pct. dyrere siden efteråret 2021 – danske fødevarepriser er steget knapt 20 pct.
De svenske fødevarepriser har stabiliseret sig i løbet af de seneste seks måneder efter de store prisstigninger, der begyndte i efteråret 2021. Trods de mere stabile priser er svensk mad nu næsten 26 pct. dyrere sammenlignet med november 2021, rapporterer SCB, Sveriges statistikyndighed. De danske fødevarepriser steg også i samme periode og var 19,5 pct dyrere i oktober end i efteråret 2021. Fødevarepriserne i Sverige og Danmark er i begge lande steget mere end det gennemsnitlige prisniveau for varer og tjenester i perioden.
Fra november 2021 steg de svenske fødevarepriser 16 måneder i træk. I april i år blev denne kurve knækket, og i gennemsnit er de svenske fødevarepriser blevet 25,9 pct. dyrere siden november 2021.
– For at sætte stigningen i perspektiv kan man se på, hvordan det så ud i de foregående år. Fra november 2019 til november 2021 steg fødevarepriserne kun med 1,8 pct, siger Carl Mårtensson, prisstatistiker hos SCB, i en pressemeddelelse.
I Danmark er fødevarepriserne ligeledes steget i perioden, men stigningen har ikke været så markant som i Sverige. Prisudviklingen stagnerede sidste år i løbet af sommeren og begyndte at stige igen i januar frem til juli i år. Siden da er de danske fødevarepriser faldet tre måneder i træk. I oktober var fødevarepriserne i Danmark 19,5 pct. højere end i november 2021.
Øget mere end det gennemsnitlige prisniveau
Siden november 2021 er det gennemsnitlige prisniveau på varer og tjenester steget med 17,5 pct. i Sverige. I Danmark er de gennemsnitlige forbrugerpriser steget med gennemsnitligt 9,9 pct. i samme periode. Fødevarepriserne er således steget mere end det gennemsnitlige prisniveau på begge sider af Øresund de seneste to år. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
