Forfatningsudvalg vil kunne inddrage svensk statsborgerskab

Det skal være muligt at inddrage svensk statsborgerskab. Det er, hvad tværpolitiske Fri- och Rättighetskommittén foreslår; det svenske udvalg, som afklarer frihed og rettigheder. Personer med dobbelt statsborgerskab bør kunne fratages svensk statsborgerskab, hvis de begår alvorlige forbrydelser eller på et falsk grundlag har opnået deres statsborgerskab.

Udvalget ønsker ligeledes at begrænse foreningsfriheden for at bekæmpe kriminelle bander samt at retten til abort skal være grundlovssikret.

Siden 2023 har Fri- och Rättighetskommittén med medlemmer fra alle partier arbejdet på forslag til ændringer af den svenske grundlov. Onsdag afleverede de deres rapport til justitsminister Gunnar Strömmer (Moderaterna).

Forslaget om, at et svensk statsborgerskab skal kunne tilbagekaldes, er det, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed. I dag kan ingen svensk statsborger, der er eller har været bosiddende i landet, fratages sit statsborgerskab.

Udvalget ønsker, at personer med dobbelt statsborgerskab skal kunne miste deres svenske statsborgerskab, hvis de har begået forbrydelser, som i alvorlig grad truer Sveriges sikkerhed eller falder ind under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion. Det kan være spionage, terrorisme eller krænkelse af folkeretten. Personer, der har fået svensk statsborgerskab på et forkert grundlag, bør også kunne miste deres statsborgerskab.

– I begge tilfælde har udvalgets overvejelser fundet sted i lyset af Sveriges forpligtelser i henhold til folkeretten. Og begge kategorier af tilbagekaldelsesgrunde kan indføres i henhold til folkeretten, siger dommer Henrik Jermsten, der er formand for forfatningsretsudvalget, på et pressemøde, som Dagens Nyheter dækker.

Medlemmerne fra regeringspartierne og Sverigedemokraterna ønskede at gå længere end udvalgets forslag. I en separat erklæring understreger de, at bandekriminalitet også bør være omfattet.

Udvalget foreslår også, at retten til abort skal være grundlovssikret. Den tidsfrist, der skal gælde, vil fortsat være reguleret af almindelig lovgivning.

Udvalget foreslår også en begrænsning af foreningsfriheden. Målet er at kunne forbyde deltagelse i kriminelle netværk.

For at grundlovsændringerne kan vedtages, kræves der to beslutninger i Riksdagen med valg imellem. De kan tidligst træde i kraft den 1. januar 2027.
(News Øresund)