Følg os på

Danmark

Forslag om udbygning af Arlanda og lukning af Bromma i 2038

Publiseret

 

Arlanda-webb

Sverige vil gøre Arlanda til en nordisk storlufthavn, men selv om alle Brommas linjer flyttes derop, så er det ikke nok til at blive større end København. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Luk Stockholms citylufthavn Bromma i 2038 og byg i stedet for 30.000 boliger der samtidig med at Arlanda bygges ud med en fjerde landingsbane og en ny terminal. Det foreslår Anders Sundström, som har udarbejdet en rapport om lufthavnenes fremtid for den svenske regering. Han fik skånsk kritik for ikke at nævne udviklingen for Sydsveriges største lufthavn; Københavns Lufthavn. Sverige vil gøre Arlanda til en nordisk storlufthavn, men selv om alle Brommas linjer flyttes derop, så er det ikke nok til at blive større end København. Når det handler om den vigtige internationale trafik havde København sidste år 6,6 millioner flere udenrigspassagerer end Arlanda og Bromma tilsammen.

Bromma Lufthavns aftale løber ud år 2038 og derefter ser Anders Sundström, som undersøger fremtidens lufthavnsbehov for den svenske regering, ikke nogen fremtid for Stockholms relativt centralt beliggende lufthavn. Han foreslår i stedet for, med tanke på den aktuelle boligmangel, at bruge området til at bygge cirka 30.000 boliger. Arlanda, som ligger mellem Stockholm og Uppsala, skal i stedet bygges ud med en fjerde landingsbane, en ny terminal og bedre vej- og jernbaneforbindelser. Men der er ikke meget tid, hvis Arlanda skal kunne overtage trafikken fra Bromma i tid.

”Arlanda skal kunne hævde sig i forhold til de andre nordeuropæiske lufthavne”, sagde Anders Sundström da hans rapport blev præsenteret.

At han ikke nævnte det sydlige Sverige, hvor Københavns Lufthavn er den største lufthavn, har fået skånsk kritik. Kritikerne mener, at det er forkert at have en national strategi som i et internationalt perspektiv kun handler om at ekspandere Arlanda. København er Sveriges anden største lufthavn, men den ligger lige uden for landets grænser. Sammen med Øresundsbroen er den en vigtig grund til at alt flere svenske hoved- og specialistkontorer bliver etableret i Malmø.

Såvel i Skåne som i Stockholm retter repræsentanter fra erhvervslivet også kritik mod at lukke den centralt beliggende lufthavn Bromma. Stockholms handelskammer vil både bygge ud på Arlanda og beholde Bromma som lufthavn.

Forslaget er heller ikke populært hos det norskejede svenske indenrigsluftfartselskab BRA (Braathens Regional Airlines, som blandt andet omfatter det tidligere Malmö Aviation), der har Bromma som kernen for deres flytrafik.

Selvom Arlanda og Brommas flytrafik bliver lagt sammen, så rækker det ikke til at nå op til passagertallene i Københavns Lufthavn. I 2015 rejste 26,6 millioner passagerer via Københavns Lufthavn mens Arlanda og Bromma havde 25,6 millioner passagerer tilsammen. I forhold til udenrigstrafikken er forskellen større. Her havde Københavns Lufthavn 6,6 millioner flere passagerer. For Arlanda og Bromma står udenrigstrafikken for 72 procent af passagererne mens udenrigspassagererne står for en en andel på 94 procent i Københavns Lufthavn. Københavns internationale storlufthavn har den fordel, at den er mere centralt placeret end Arlanda samtidig med at den ligger længere syd på, hvilket gør det lettere i forhold til rollen som nordisk flyhub. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.