Sverige
Fortsat befolkningsvækst og laveste beskæftigelse i Sverige – ny rapport viser udviklingen i Skåne

Rapporten ”Hur har det gått i Skåne?” udarbejdes af Region Skåne hvert år, som en del af opfølgningen på Skånes regionale udviklingsstrategi. Foto: News Øresund
Befolkningsvæksten i Skåne ligger stadig på en højt niveau, arbejdsløsheden er højere end i resten af landet og den skånske beskæftigelsesniveauet er det laveste af alle de svenske län. Det er nogle af resultaterne i rapporten ”Hur har det gått i Skåne?”, som blev udgivet af Region Skåne torsdag.
Befolkningen i Skåne vokser fortsat hurtigt, men væksten var mindre i 2018 end i rekordårene 2016 og 2017. I 2018 steg befolkningstallet i alle kommuner på nær Simrishamn. Hoveddelen af stigningen skyldes tilflytning fra udlandet. Med hensyn til beskæftigelsen, har Skåne den laveste beskæftigelsesfrekvens af län, selv når Øresundspendlerne medtages. Arbejdsløsheden falder, men ligger højere end gennemsnittet i Sverige.
Rapporten viser også at bruttoregionalproduktet per indbygger har udviklet sig svagere i Skåne end i hele landet. Den økonomiske tilvækst følger stort set landets, men befolkningsstigningen resulterede i en svag udvikling af bruttoregionalproduktet per indbygger i 2017.
Skåne ligger på fjerdepladsen af alle län ud fra andelen af de 25–64-årige med en eftergymnasial uddannelse. Uddannelsesniveauet varierer dog mellem Skånes kommuner, og generelt er det kvinderne, der har det højeste uddannelsesniveau.
Rapporten ”Hur har det gått i Skåne?” udarbejdes af Region Skåne hvert år, som en del af opfølgningen på Skånes regionale udviklingsstrategi. (News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
