Følg os på

Danmark

Fortsat usikkerhed om den danske finansiering af Greater Copenhagen samarbejdet

Publiseret

 

Greater Copenhagen & Skåne Committees og Region Sjællands formand Heino Knudsen og Region Skånes regionrådsformand Henrik Fritzon mødtes i flere debatter på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Foto: News Øresund

BORNHOLM. Det er i øjeblikket usikkert, om de danske regioner har nogen penge til at fortsætte det grænseregionale Greater Copenhagen samarbejde næste år, da de mister ansvaret for og pengene til arbejdet med erhvervsfremme i Danmark. Håbet er den danske stat og kommunerne indvilliger i at betale. Greater Copenhagen & Skåne Committees formand Heino Knudsen (S) er bekymret, men peger på en forhandlingsfremgang, hvor de danske regioner beholder muligheden for at samarbejde grænseoverskridende, men uden at få nogen penge til det.

– Der er ingen tvivl om, at der kommer en ændring på den danske side. Jeg håber, at vi kan finde en løsning uden at det berører vores gode svenske venner, siger Heino Knudsen, formand for Greater Copenhagen & Skåne Committe og regionrådsformand i Region Sjælland.
– Vi må ikke begynde at så tvivl om Greater Copenhagen samarbejdet. Men det er klart, at hvis man fjerner vores økonomi på dette område, må vi i Danmark se på, hvem der i stedet betaler vores del af det grænseoverskridende samarbejde.

Hans svenske kollega, regionrådsformand i Region Skåne, Henrik Fritzon (S), udtaler til News Øresund, at han har været bekymret for det fremtidige dansk-svenske samarbejde, men at han mener at situationen har ændret sig i løbet af de seneste uger.
– Nu er jeg lidt mindre bekymret. Der har været en forhandling mellem de danske regioner og den danske regering. Regeringen og regionerne har indgået en aftale om, at regionerne stadig kan arbejde med grænseregionale spørgsmål, for eksempel med Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Situationens alvor bliver tydelig, når Heino Knudsen fortæller, at Region Sjælland mister et beløb, der er større end hele budgettet til regional udvikling som følge af den danske regerings aftale med Dansk Folkeparti om forenkling af det dansk erhvervsfremmesystem. Aftalen betyder at regionerne mister ansvaret for og pengene til erhvervsfremme. I stedet dannes den statslige Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal overtage ansvaret i samarbejde med kommunerne.

Den 24. maj blev aftalen “Forenkling af erhvervsfremmesystemet” mellem den borgerlige danske regering og Dansk Folkeparti indgået. Derefter har de danske regioner forhandlet med den danske regering om, hvordan ændringen skal gennemføres.

– For cirka to uger siden landede vi en aftale. I forhandlingerne kæmpede vi blandt andet for at få lov til at fortsætte med det grænseregionale samarbejde. Det har vi nu fået lov til at fortsætte med ligesom en del andre opgaver indenfor trafik og infrastruktur. Men de tog alle pengene fra os, og det bliver en udfordring.
– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi tror meget på Greater Copenhagen samarbejdet men vi skal også have midler til at finansiere det.

I dag betaler de tre regioner Skåne, Sjælland og Hovedstaden samarbejdet i Greater Copenhagen & Skåne Committee. De 79 deltagende kommuner i Sjælland og i Skåne deltager i samarbejdet uden at betale. På den danske side ønsker Heino Knudsen nu en forandring, så at kommunerne overtager omkostningerne fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.
– Det kommunerne siger i øjeblikket er, at staten skal betale en del af det grænseregionale arbejde, siger Heino Knudsen.

Da det tidligere dansk-svenske politiske samarbejde i Øresundskomiteen den 1. januar 2016 omdannedes til Greater Copenhagen & Skåne Committee blev sekretariatet reduceret og en stor del af samarbejdet blev lagt over i regionerne og kommunerne. Heino Knudsen mener, at det har skabt en positiv udvikling.
– Det nye samarbejde er meget omkostningseffektivt, da vi løser en stor del af arbejdet ude i regionerne og kommunerne. Det skaber et stærkt ejerskab hos regionerne og de 79 kommuner.

De kommende måneder bliver afgørende for hvordan Greater Copenhagen samarbejdet skal finansieres på dansk side. Det står allerede klart, at de danske regioners ændrede rolle påvirker en række organisationer med kontakter tværs over Øresund:

COPENHAGEN CAPACITY: Regionernes finansiering af Copenhagen Capacity overføres til Udenrigsministeriet og organisationen drives videre.

WONDERFUL COPENHAGEN: Regionernes finansiering af Wonderful Copenhagen overføres til Erhvervsministeriet og organisationen drives videre. Samtidig skal man se nærmere på om der skal gennemføres en mere sammenhængende organisering af VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og naturturisme.

ØRESUNDDIREKT: Region Hovedstaden er desuden en af ​​finansiærerne bag den danske del af informationstjenesten Øresunddirekt som har ansvaret for hjemmesiden. Den svenske del af Øresunddirekt med et besøgscenter i Malmø er uafhængigt og finansieres hovedsageligt gennem et svensk statsligt samarbejde og påvirkes derfor ikke.

INTERREG: Region Hovedstaden og Region Sjælland er også vigtige parter i mange danske og svenske projekt finansieret af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Personalet på Øresunddirekts kontor i København er desuden formelt ansat i sekretariatet for GreaterCopenhagen & Skåne Committees, selv om finansieringen kommer fra det svenske Tillväxtverket.

STRING: Region Hovedstaden og Region Sjælland er tillige medlemmer i det tysk-dansk-svensk-norske samarbejdet STRING, der med fokus på mulighederne med en Femern Bælt tunnel, arbejder med infrastruktur, grøn vækst, grænsebarrierer, videnskab og forskning samt turisme. Samarbejdet blev udvidet i begyndelsen af året og omfatter Schleswig-Holstein, Hamborg, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns kommune, Malmø stad, Region Skåne, Region Halland, Region Västra Götaland, Østfold Fylkeskommune samt Akershus Fylkeskommune.

(News Øresund – Johan Wessman)

Förenkling af Ehrvervsfremmestystemet – aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 24. maj 2018

Svenske regioner får større ansvar for erhvervsfremme – i Danmark går det den modsatte vej

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark1 time ago

Rugekassen BioInnovation Institute i København udvider fra bioteknologi til kvanteteknologi og grøn energi

Først var det universitetsforskningen inden for bioteknologi, der skulle have støtte til at udvikle de bedste idéer til nye virksomheder...

Bæredygtighed6 timer ago

Den svenske regerings klimapolitik kritiseres – igen

For en uge siden blev den svenske regering kritiseret af OECD for sin klimapolitik. Nu slutter Klimapolitiska rådet, som har...

Sverige7 timer ago

Fødevaregiganter boykottes af Facebookgruppe i protest mod stigende priser

I mandags indledte en Facebook-gruppe sin ugelange boykot af de store dagligvarekæder i Sverige i håbet om, at det vil...

Sverige1 dag ago

Færre svenskere får en ph.d. i teknik – svenske ingeniører er bekymrede

Færre svenskere vælger at tage en doktorgrad inden for teknik, viser en ny rapport fra Sveriges Ingenjörer. Siden 2010 er...

Kultur1 dag ago

Svensk-danska kulturfonden uddeler projektstøtte på 350.000 svenske kroner

Svensk-danska kulturfonden har nu åbnet for ansøgninger til dette års projektstøtte. For at “støtte det kulturelle samarbejde mellem Sverige og...

Energi2 dage ago

Rekordlave priser på benzin i Sverige

Benzin og diesel er billigere i Sverige end i de fleste andre dele af Europa. Sammenlignet med den disponible indkomst...

Infrastruktur1 uge ago

En kraftig stigning i togtrafikken over broen bidrog til ny trafikrekord over Øresund i 2024: 105.212 rejser om dagen

2024 var det bedste år nogensinde for trafikken med Öresundståg over broen. Antallet af togpassagerer steg med 12 pct. til...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.