Forundersøgelse til HH-forbindelse kræver fælles fodslag mellem Danmark og Sverige

Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet. Foto: News Øresund

Danske og svenske analytikere er i gang med at undersøge effekterne af en fast forbindelse mellem Helsingør-Helsingborg, og til det anvender de metoder og værktøjer, der er forskellige fra hinanden. Noget af det spændende i det her grænseoverskridende projekt bliver at få tingene til at gå op i en højere enhed, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet, der sidder i projektets styregruppe.

Hvad får samfundet ud af at investere i en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, og hvordan kommer trafikken til at se ud? ­
Det er nogle af projektets store spørgsmål, som danske og svenske analytikere i samarbejde skal gøre rede for som grundlag for den eventuelle videre planlægning af forbindelsen. Og samarbejde bliver essentielt, da danske og svenske analyser varierer fra hinanden.

– Noget af det, der er spændende i det her projekt, er at få de forskellige værktøjer og metoder til at gå op i en højere enhed. Vi anvender forskellige trafikmodeller, som vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer, vi har forskellige metoder til at beregne samfundsøkonomi, vi har forskellige måder at regne finansiering på, og vi har i det hele taget forskellige tilgange til, hvad der skal være del af et beslutningsgrundlag for at kunne gå videre med et projekt som HH-forbindelsen. Der skal vi finde fælles fodslag, siger Andreas Egense.

Hvad angår vurderingen af konsekvenserne af nye forslag til infrastruktur er svenske analyser på nogle punkter mere omfattende, og her kan danskerne blandt andet lære noget, mener Andreas Egense. Han forklarer, at en dansk samfundsøkonomisk analyse typisk vil stille spørgsmålene: Hvad koster det at bygge broen? Hvad koster det at drive broen? Og hvad får hele det danske samfund ud af det?

– Men vi har også et ønske om at beregne de regionaløkonomiske effekter af forbindelsen, og på det område tror jeg, at vi kan lære noget af svenskerne, som har en stærkere tradition for den type analyser. Med regionaløkonomisk analyse vil man for eksempel spørge: Hvad betyder det for det lokale erhvervsliv i Helsingør Kommune? Hvad betyder det for uddannelsesinstitutionerne, og hvad betyder det for turismen i området?

På den måde vil det dansk-svenske samarbejde potentielt kunne udmunde i en mere omfattende rapport, vurderer Andreas Egense.

Hvor danskerne anvender Landstrafikmodellen til at analysere trafik, anvender svenskerne SAMPERS/SAMGODS. Helt åbenlyst er de to modeller udarbejdet til på bedst mulig vis at udregne trafik i deres respektive lande, men til udregning af trafik over en fast HH-forbindelse, vil begge modeller sandsynligvis blive bragt i samspil, tror Andreas Egense.

Udover forskelle i regnetekniske analysemodeller er der også forskel på de overordnede politiske bestemmelser om statsligt understøttet projektarbejde. Dette kan mundret kaldes projektets planlægningsproces.

Forskellene i planlægningsprocesserne har allerede haft indflydelse på projektet i form af et litteraturstudie, der sammenfatter 70 tidligere rapporter om en fast HH-forbindelse.

– Netop litteraturstudiet er noget, som er gennemført, fordi det er en tilgang, man har i Sverige til den her slags projekter. Der laver man først et litteraturstudie, hvor man kigger på alle tidligere analyser – så vidt muligt – og bruger det som platform for det videre arbejde med projektet, forklarer Andreas Egense.

– På dansk side kigger man selvfølgelig også på tidligere analyser, inden man går i gang med en ny analyse, men simpelthen at få det sammenfattet i et egentligt litteraturstudie er en svensk ting, tilføjer han.

Fakta – Organisering, budget og tidsramme

Den statslige forundersøgelse til en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er til dels finansieret af den danske og svenske stat, der hver især betaler fem millioner danske kroner. Derudover er undersøgelsen også blevet bevilget penge fra den europæiske tilskudsfond Interreg, der finansierer med 7,3 mio. danske kroner, hvilket bringer det totale budget op på 17,3 mio. kroner samlet. Heraf er 8,5 mio. afsat til konsulenter og øvrige udgifter.

Der er tre deltagende organisationer i projektet som er danske Vejdirektoratet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt svenske Trafikverket.

Selve projektarbejdet er delt op mellem fire arbejdsgrupper, der afrapporterer til en projektledelsesgruppe. Projektledelsesgruppen afrapporterer yderligere til en styregruppe, hvor de ansvarlige organisationer blandt andet sidder. Styregruppen har repræsentanter fra de deltagende organisationer. De fire arbejdsgrupper er opdelt på følgende måde:

Linjeføring og anlægsbudget for vejanlæg
Arbejdsgruppens budget: 1.600 arbejdstimer (800 Trafikverket; 800 Vejdirektoratet)
Plus 1,6 mio. kr. til konsulenter.
Vejdirektoratet er ledende i arbejdsgruppen.

Trafik og samfundsøkonomi
Arbejdsgruppens budget: 5.500 arbejdstimer (2.750 Trafikverket, 1.800 Vejdirektoratet, 950 TBB-styrelsen)
Plus 3,4 mio. kr. til konsulenter.
Trafikverket er ledende i arbejdsgruppen.

Finansiering
Arbejdsgruppens budget: 2.000 arbejdstimer (1.000 Trafikverket, 1.000 Vejdirektoratet)
Plus 0,6 mio. kr. til konsulenter
Vejdirektoratet er ledende i gruppen.

Infrastruktur og drift af baneanlæg
Arbejdsgruppens budget: 3.100 timer (1.500 Trafikverket, 1.500 TBB-styrelsen, 100 Vejdirektoratet)
Plus 2,4 mio. kr. til konsulenter
Trafikverket er ledende i gruppen.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)