Fra rød linje til omfavnelse – L åbner dørene for SD

Blandt grundlæggerne af Sverigedemokraterna var flere personer med forbindelser til nazistiske organisationer, og partiets stramme migrationspolitik har siden præget partiets syn hos Liberalerna. Tre repræsentanter for Liberalernas ungdomsforbund i Skåne opsummerer konflikten substans i en debatartikel: “Liberalisme er grundlæggende det direkte modsatte af højrepopulisme,” skriver de og peger på, at SD stemte imod forfatningsmæssig beskyttelse af abortrettigheder i EU-Parlamentet og modsatte sig Sveriges NATO-indtræden som konkrete eksempler. Det er denne historie og ideologiske splittelse, som engang fik partiet til at tegne den såkaldte røde linje mod SD, den principielle grænse, som man hævdede, at man aldrig ville krydse.

Men det er præcis, hvad der er sket. Så sent som i oktober 2025 havde Mohamsson udtalt, at L ikke ville være en del af eller tillade en regering, som SD skulle indgå i, og da partiet stemte på sit landsmøde i november for at bevare linjen, var meningen, at spørgsmålet var afdiskuteret. Men det var åbenlyst ikke tilfældet.

Hemmelige forhandlinger

Bag denne kovending ligger et par ugers hemmelige møder, som kun få i Liberalernas ledelse kendte til. Ifølge SVT var det Mohamsson, der kontaktede Åkesson i begyndelsen af februar for at undersøge, om han var parat til at tage stilling til regeringsspørgsmålet. Gruppen, som dengang forhandlede Sverigelöftet, bestod af gymnasieminister Lotta Edholm (L), Henrik Vinge (SD) og Mohamssons statssekretær Adam Alfredsson (L). Resten af partiledelsen blev først informeret torsdag den 12. marts, samme dag som medierne fik nys om ændringen.

Ifølge oplysninger, som SVT har modtaget, gik partiledelsens afstemning om sagen igennem med 13 for og 8 imod.

Afhopning og internt oprør

Meddelelsen har sat gang i en organisation, der allerede er præget af interne spændinger. Som News Øresund tidligere rapporterede, trak tre tunge partiledere sig samme dag i foråret 2025. Nu hober nye afhopninger sig op.

Liberalernas økonomisk-politiske talsmand og medlem af Riksdagen Cecilia Rönn (L) meddelte SVT, at hun ikke vil stille op ved riksdagsvalget, hvis beslutningen står ved magt. Kommunalrådsmedlemmerne i Uppsala og Malmø, Jennie Claesson (L) og Roko Kursar (L), har begge meddelt, at de ikke vil genopstille eller føre valgkamp for partiet til efteråret som følge af SD-samarbejdet. Claesson kommenterede nyheden til Dagens ETC.

“Hele partiet vil implodere,” sagde hun til avisen.

Formand for Liberala Kvinnor, Malin Sjöberg Högrell (L), har også åbent kritiseret beslutningen. Liberalernas ungdomsforbund LUF går endnu videre og kræver på Instagram, at hele partiledelsen træder tilbage.

Modstanden kommer ikke kun inde fra organisationen. Ifølge en meningsmåling foretaget af SVT ønsker 74 pct. af Liberalernas egne vælgere ikke at se SD i regeringen.

Ændringerne i partiet har dog også fået nogle til at vende tilbage. Det mest kendte navn er Lars Leijonborg, tidligere partileder for L, som fredag formiddag meddelte, at han stiller op for partiet til efteråret.

Ekstraordinært landsmøde vil tage beslutning – liberale ministre truer med at træde tilbage

Den 22. marts, næste søndag, vil Liberalerna afholde et ekstraordinært landsmøde for at afgøre, om Simona Mohamsson (L) skal fortsætte med at have partiets tillid som partileder. Mohamsson har meddelt, at hun vil træde tilbage, hvis hun taber afstemningen; noget, som i praksis ligner et kabinetsspørgsmål. Alle liberale ministre har siden meddelt det samme budskab, at de vil forlade partiet, hvis Mohamsson må træde tilbage. Det betyder, at hvis modstanderne vinder søndag, vil regeringen miste alle fem liberale ministre på én gang, hvilket gør afstemningen til mere end et internt partiopgør.

Ifølge oplysninger indhentet af SVT er der nu et intensivt arbejde i gang i partiet for at køre en modkandidat i stilling. De navne, som cirkulerer, er Cecilia Rönn (L) og Malin Sjöberg Högrell (L), mens navne som Cecilia Malmström og Birgitta Ohlsson er blevet nævnt i partikredse, men anses for usandsynlige. Men Birgitta Ohlsson bliver det ikke, da hun i stedet vil føre kampagne for Centerpartiet, ifølge oplysninger fra Expressen.

Som News Øresund tidligere rapporterede, nåede partiet et nyt lavpunkt i meningsmålingerne i januar med 1,4 pct. i Ekats meningsmåling; langt under spærregrænsen på fire procent i Riksdagen. Spørgsmålet om SD-samarbejde blev allerede påpeget som en af de vigtigste forklaringer på vælgerflugten. Om kovendingen redder eller yderligere skader partiets chancer for at krydse spærregrænsen på fire procent til efteråret, må tiden vise.

I år afholdes der parlamentsval i både Sverige og Danmark. I Sverige afholdes der valg til Riksdagen, regionerne og kommunerne den anden søndag i september, hvilket betyder, at valget i år finder sted den 13. september. I Danmark afholdes folketingsvalget den 24. marts. News Øresund vil i løbet af året løbende skrive om valgene set fra flere perspektiver.

(News Øresund)