Gårdsfisk satser på at blive Sveriges største producent af fisk – gennem opdræt på land

Gennem at opdrætte fiskene i bassinger i lader og derefter udnytte restprodukterne til gødning på markerne rundt om, hvor foderet til fiskene produceres, opdrættes fiskene i et cirkulært system, som er både holdbart og nærproduceret. Foto: News Øresund

Den skånske virksomhed Gårdsfisk har allerede i dag fornyet det traditionelle landbrug ved at opdrætte bæredygtige fisk i eksisterende landbrugslokaler på land. For nylig blev den første gård tilføjet til konceptet, og målet er, at ti eksterne gårde skal opdrætte til Gårdsfisk inden årets udgang – og på længere sigt at blive Sveriges største producent af fisk. Konceptet vækker også interesse i Danmark, hvor landmænd står med de samme udfordringer som i Sverige.    

I sen​​sommeren 2013 købte Mikael Dessalles og Johan Ljungquist en forfalden gård i Tollarp uden for Kristianstad – gården matchede de to kriterier de havde, den var billig og tæt på E22 motorvejen. De to havde tidligere mødtes gennem et fælles projekt i Lund, da Johan var marinebiolog og Mikael civilingeniør. Sammen troede de på ideen om at skabe en helt ny måde at opdrætte fisk på. Gennem at opdrætte fiskene i bassinger i lader og derefter udnytte restprodukterne til gødning på markerne rundt om, hvor foderet til fiskene produceres, opdrættes fiskene i et cirkulært system, som er både holdbart og nærproduceret.
– Vi indså at der findes et enormt behov af at gøre noget bedre. Hvordan man udnytter havene og miljøet i dag handler i vid udstrækning om fødevarer. Da vi havde listet alt problematisk op, landede vi på at vi har brug for en cirkulær tankgang og at landområderne har et behov for nye erhverv – og her ville fiskene passe godt ind, siger grundlæggerne Johan og Mikael.

Gennem forskellige former for økonomisk støtte, for eksempel i form af landdistriktsstøtte, havde de fra købet af gården 18 måneder til at sikre, at der var fisk at sælge. For at holde sig inden for budgettet, hævede Mikael og Johan kun en måneds løn, selv om der var budgetteret til det igennem hele perioden, og de begge have opsagt deres eksisterende job. De ombyggede selv gården fuldstændig ved hjælp af udstyr fra Blocket og konkursauktioner.

Samtidig begyndte de at undersøge hvilke fiskearter der var egnede til opdræt, og valgte tilapia (sælges under varemærket Rödstrimma) og clarias. Udover at de er gode som madfisk, så vokser de hurtigt, og er robuste, hvilket gør at de ikke kræver medicinering, og så kan de leve af plantebaseret foder.

Mikael Dessalles og Johan Ljungquist, grundlæggerne til Gårdsfisk. Foto: News Øresund

I takt med at gården stod klar, steg interessen for virksomheden.
– Først skulle vi kun skabe jobs til os selv, men efterhånden begyndte Gårdsfisk at vokse med kontraktopdræt og eksterne gårde. Og så tiltrak vi risikovillig kapital, siger Johan.

Også lokale Ica og Coop fik hurtigt øjnene på den landopdrættede fisk, og lagde begge en stor ordre.
– De kunne godt lide vores model og indså at det var interessant for dem. De er jo kommet under meget hårdere krav og det er sværere at sælge fisk. Så indså vi, at det var tid til at satse – enten ville det gå rigtigt godt og gik det helt galt ville vi i stedet have et fælles sommerhus med fiskeopdræt, siger Mikael.

Og satsningen gav pote. I dag har Gårdsfisk seks fuldtids- og tre deltidsansatte og fiskene sælges i de fleste større butikskæder i Sverige, og serveres på flere restauranter. For nylig blev den første eksterne gård knyttet til Gårdsfisk, og interessen fra gårde rundt om i Sverige, og internationalt, er stor.
– Der er en stor interesse. Mange ser trendsne med at spise mindre rødt kød. Man ønsker ikke at investere i denne type forretning nu, men samtidig vil man bevare traditionen med dyreavl, siger Johan og fortæller om et informationsmøde i efteråret, hvor 160 landmænd dukkede op for at høre mere om fiskeopdræt.

Der er dog stadig udfordringer med at få fiskeopdræt til at regnes som ethvert andet landbrug. Man er kommet et stykke videre, for eksempel godkendtes fisken sidste år som et jordbrugsdyr, hvilket forhåbentligt leder til at der kan uddeles landbrugsstøtte også til denne type af virksomhed.
– Et vigtigt skridt ligger i regelopdateringer. De regler som findes skal til at følge virksomheden. Det er ikke på kommunalt niveau, men på nationalt niveau, siger Mikael.
– Vi har fået god hjælp fra kommunen og den skånske länsstyrelse. De har set at denne investering kan lede til nye job og tilvækst på landet, og forsøger at skubbe på opad, på Jordbruksverket og Riksdagen, siger Johan.

Mikael og Johan håber at have 10 gårde tilknyttet til Gårdsfisk ved årets udgang.
– Så vil vi have 15-20 procent af den svenske produktion, men kun 0,5 procent af det svenske forbrug. Så det er rigtig meget fisk der kan hentes hjem til det svenske marked, siger Mikael og fremhæver potentialet for internationale samarbejder.
– Vi har set en stor interesse fra danske landmænd – de har jo samme udfordringer som landmændene i Sverige. Totalt set har over 50 lande vist interesse for vores virksomhed, så der findes et internationalt marked, men vi vil gerne være veletablerede på hjemmemarkedet inden vi tager det skridt, siger Johan.

(News Øresund – Sofi Eriksson)