Følg os på

Øresund

Greater Copenhagen vil have den danske stat til at redde Øresunddirekt i København

Publiseret

 

oresunddirekt2-foto-anna-palmehag

Indtægterne til Øresunddirekts webbredaktion i København er faldet og nu trues portalen Øresunddirektbusiness af lukning. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

Informationstjenesten Øresunddirekts danske del forventes i år, præcis som i fjord, at komme ud med et underskud på 300.000 kroner. Nu opfordrer Greater Copenhagen & Skåne Committee Erhvervsministeriet til at øge sit årlige bidrag fra 200.000 til en million kroner – ellers risikerer den danske del af informationstjenesten større nedskæringer.

Øresunddirekt i København har ansvaret for tjenestens danske og svenske site, med information til danske og svenske medborgere og firmaer om hvordan det fungerer at leve og arbejde på den anden side af Sundet.

Erhvervsministeriet har gennem de seneste ti år mindsket støtten til Øresunddirekt i København fra 2,5 millioner til 200.000 kroner per år. Det er én faktor bag at informationstjenesten nu befinder sig i en situation, hvor den må inddrage ca. 300.000 kr. af sin kapital for at kunne løbe rundt i 2017. Næste år truer opsigelser af personale eller en nedlægning af sitet oresunddirektbusiness.org, hvis der ikke kommer flere penge, oplyser sekretariatsleder Thomas Steffensen til News Øresund.
– Det er jo ikke holdbart når vi ikke længere har indtægter der dækker udgifterne. I 2017 genererer vi et underskud bare gennem at opretholde den faste drift, uden at der er penge til tekniske tilpasninger eller udvikling. Det er problematisk, for som webbaseret tjeneste skal man også udvikle sitet, siger han.

I slutningen af januar lancerer Øresunddirekt et nyt modul: Øresundseksperterne, som indebærer at firmaer kan få svar på specifikke spørgsmål om deres egen situation. Det er dog uklart om satsningen kan gennemføres fuldt ud.
– Det som lanceres er en betamodel som skal opdateres igennem året og det er ikke sikkert vi har penge til det. Derfor er vi bange for at vi må nedlægge den igen, siger Thomas Steffensen.

I det dansk-svensk politiske samarbejde Greater Copenhagen & Skåne Committee, som nu altså har sendt et brev til Erhvervsministeriet med en opfordring om at forhøje deres bidrag til Øresunddirekt, indgår to af informationstjenestens investorer: Region Hovedstaden og Region Skåne. Thomas Steffensen håber at deres anmodning om flere penge vil falde i god jord.
– Med ID-kontrollerne mellem Sverige og Danmark er det vigtigere end nogensinde at der er et sted at få information. Vi havde 56 procent flere brugere på webben i 2016 end 2015. 200.000 af dem har søgt information om ID-kontrollerne. Det viser at der findes et behov, siger han. (News Øresund – Anna Palmehag)

Fakta: Øresunddirekt Danmarks investorer i 2017

Region Hovedstaden: 1.000.000
Region Skåne: 400.000
Nordisk Ministerråd: cirka 600.000
Erhvervsministeriet (DK): 200.000
Skat: 500.000

Øresunddirekts informationscenter i Malmø er en selvstændig organisation, finansieret af svenske Arbetsförmedlingen, Försäkringskassan, Skatteverket, Länsstyrelsen Skåne, Region Skåne og Nordisk Ministerråd.

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund20 timer ago

AI skal nedbringe behandlingstiden for patienter med knoglebrud

Snart skal en algoritme og kunstig intelligens på hospitaler i hovedstadsområdet bruges til at vurdere, om patienter har knoglebrud. Det...

Infrastruktur5 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning5 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern7 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern1 uge ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund1 uge ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund2 uger ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.